Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

et saadant steal kan dog ikke vare saa forfærdeligt læng$. fladen bliver ganske vist ikke blød, men tværtimod haard og skør, og dermed er staalet ødelagt- hvis vi vilde lave f-eke- et gevindstaal af hurtigstaals- materiale vilde det nok være slidbestandigt, men ikke form-bestan- (æggon vilde ikkö kunde holde) . her vilde et ganske alminde- ligt 0 staal være at foretrække, da æggen paa disse er mere bestan ctig • vi inddeler derfor vore spaantagende værktøj i to grupper: 1. slidbestandige. 2. formbeständige, olier hurtigstaal og faconstaal. JL—hurtigstaal. (skrupstaal) 3. o,6 - o >9 Or% 4 Vo $ 12 - 24 eller Mo$ 2,4 - 4. o ,2 muschet staal. det ægte muchet staal har Mn i stedet for Vo, og det anvendes udelukkende til drejning og boring i meget haarde materialer, imidlertid taber disse staal deres haardhed vad hurtigdrejning og vi kan derfor ikke anvende dem som hurtigstaal. ved aim. behandling af muchet staalene kunde det maasko ske, at man fik dem opvarmet, saa de blev blaa, man troede da, at de var ødelagte, men taylor opdagede, at de tværtimod blev bedre og det des højere, de havde været opvarmet, ved disse varmebehand- linger var staalene blevet martensittiske og dermed meget haarde, saa skæret godt^kunde springe i stykker, og de maatte derfor tit slioeg. men nu.fandt taylor paa at reducere Mn mængden, og dette skete ved at tilføre Vo, og efterhaanden fik han staalene i den tilstand, som i dag benyttes som hurtigstaal. Taylor tog ikke patent paa disse omdannede muchet staal, men paa deres hærdemetodo, der bestod af to varmebehandlinger i bly, ^erkaanden sivede hemmeligheden imidlertid ud og man begyndte at fabriker© disse staal flere steder og den anden varmebehand- ling foretages nu i de fleste tilfælde blot ved. den opvarmning, som staalet faar ved. hurtigdrejning. vort taylor muchet staal indeholder jo Va, Vo og Mn, og cLissö er alle meget villige til at danne carbider, som efter hærd- ningen lejrer sig i austenittisk grundmasse, naar vi vel at mærke nar opvarmet højt nok. vi opvarmer til ilterne paa overfladen smel- ter (ca. 1350 grader), afkølingen har ikke saa stor betydning, og foretages nu i stedet for i bly i olie eller smeltet talg, og det ^Jderne er at foretage afkølingen i luftstraale. anden varme- behandling foretages nu praktisk talt ikke ved aim. værktøjer, kun ved hurtigfræsere anløbes til 300 grader. taylor staalet kan ogsaa godt anvendes til fsconstaal i flere tilfælde, og dette er betinget af den ret blide hærdningsmaade, der er nø'dvendig, da hurt!gstaalene er meget daarlige varmeledere og derfor har stærk tilbøjelighed til at revne. staal til store spaaner afkøles i luftstraale, og staal til ægvarighed, køles i olie eller talg. undertiden tilsættes ogsaa. Mo til hurtigstaal, da Mo carbi— åerne ogsaa er meget haarde. da Vo er meget tungt, er vore hurtig- staal meget tunge, og vi anvender derfor ikke staalene med fuldt matenaie (ogsaa paa. grund af prisen) , men kun med et paaloddet stykke. hvis vi vil have hurtigstaal udvarmet paa grund af bearbejd-, nirig, opvarmer vi til 700 - 800 grader og afkøler Isngsomt. den store hysterese gør, at donrw afkøling varer ca. 12 timer, per lit-