Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-6- o,2 til o ,3^ o,3 til o,6 o >6 til o >8 o,8 til ' stør .1 dynamogods rammeformot gods cylinder gods sænk er gode haardt- støbt gods. let svært let svært rem- ski- ver . ma- skin- sta- tiver. tand- hjul det er ikke ligömeget paa hvad maade vi forøger haardheden, da det let kan gaa ud over sejgheden. ved at tilsætte følgestoffer kan vi faa 0 til at blive i bunden form, og hvis vi har en ikke ringe mængde grafit, maa vi søge at faa denne paa den mest hel- dige form, (ikke lammelar). vi vil endvidere gerne undgaa blæredannelse, som i særlig grad kommer, naar vi har ilter, vi vil derfor forsøge at fjerne disse, og det sker ved tilsætning af Si > der danner det flydende SiO > der gør materialet tæt, medens CO, der luftformigt danner blære, hvis dsr ikke er Si til stede i legeringen. der vil alligevel altid være en del luftarter i vort mate- riale, og dem vil vi ogsaa gerne have væk. det sker til dels medens diglen (støbeskeen staar og venter), men man kunde tænke sig at hjælpe luftboblerne med at komme op ved at sætte diglen paa en rysteforherd (en plade, der bevæger sig op og ned stødvis), denne metode er dog gaaet af mode igen, da den satte hele støbe- riet i svingninger, og mange forme kunde herved ødelægges- vi kan forøge styrken ved tilsætning af forskellige følge- stoffer, og det vilde være godt, om vi, som véd staal kunde styr- ke ferritten og faa større hysterese (mere 0 i bunden form). et af de billigste stoffer er Mn, og dette anvendes derfor meget som tilsætning til støbejern, vi maa dog ikke tilsætte mere end 1,6$, da vi ellers faar skørt materiale, ogsaa Ni an- vendes meget, mön anvendelsen beror maaske mere paa reklamo end paa væsentlige fordele, da man sikkert med et billigere stof kan opnaa de samme resultatet, det er derfor kvn ved højtidelige lejligheder at vi anvender Ni. (automobilcylindre). Ni styrker ferritten, og giver større hysterese, men frem- mer samtidig grafitudskillelsen, hvilket jo ikke er saa godt for styrken, vi tilsætter derfor gerne endnu et stof, som holder graf! tud sk ill el sen tilbage- d^tte opnaas med Cr, og vi tilsæt-* ter saa vi faar - Ni + o,5 Gr• haardheden. giet stærkest hærdende element i støbejornet er 8, men som vi har set, gør det materialet skørt, det vil give en meget skarp græn- se mellem det haarde ydre og det blødere indre, (naar en støbe- jemsvalse indeholder for meget S, kan den haarde skal let sprin- ge af), vi søger derfor ikke i almindelighed at opnaa haardhed ved tilsætning af S, men derimod ved tilsætning af Si, som ogsaa giver større haardhed. vi raaaler dybden af haardheden ved at støbe mod en jernpla- de. og naar materialet indeholder 3 og Si bliver dybden af haard- heclen; d = 600. (3/31) bearbejdning. skal vi skære gevind i støb ejern, fordrer vi snitlethecL og over- il ad eb e s tand i ghed.