Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-7- ved alm. behandling (f.eks. drejning eller høvlning) vokser snl'fe- mod s tand en med haardheden. haardheden vokser med kvadratroden af brinell i tredie potens, sammenligner vi støbejern og etaal med samme indhold af C, vil støbejernet være nemmest at bearbejde, støbejern med 31. bearbejdeligheden stiger, indtil Si indholdet bliver 2,5^, herefter aftager bearbejdeligheden igen, (sø korn- størrelsen) . slidbestandighoden vokser normalt med haardheden. i store træk vil et materiale være slidbestandigt, naar det gaar sammen med et sejgt materiale* (dog ikke messing mod støbe- jern). staal mod' staal gaar ikke, medens staal mod støbejern gaar glimrende. de tal vi har for slidbestandigheden er erfaringstal, som vi er kommet til ved at studere cylinderforingerne i skibsmaskiner. det har vist sig, at et mindre indhold af P giver forøget slidbe- standighed. ligeledes giver Ni og Cr forøget slidbestandighed. tæthed og kornstørrelse indvirker ogsaa paa slidfastheden. elektriske og magnetiske egenskaber. støbejern er des bedre elektr. ledende des renere det er, m$n vi anvender sommetider støbejern til modstande, og i dette tilfælde vil vi naturligvis have stor modstand, dette opnaas ved tilsæt- ning af 91» andre stoffer kan ogsaa godt benyttes, men Si virker kräftigst. varmebestandighed- mange af vore støbte dele bliver udsat for varme. vi ved, at vort støbejern i almindelighed er ustabilt ved høje temp, det indeholder letsmeltelige legeringer (p,C,Fe smelte- punkt 950 grader), og disse vil udsejre, og give og meget utæt gods. for ikke at faa disse letsmeltslige legeringer, vil vi til varmet e s tand! g t gods anvende saa rent materiale som muligt« voulumn eb es tandi ghod. man har s-et. eksempler paa, at støbej ernsstempler efter to døgns forløb (i forbrændingsmotorer) er begyndt at vokss- til at begyn- de mad tillagde, man grafitudskillelsen denne vækst og det er til- dels rigtigt, vi maa derfor sørge for 1- ikke at faa for meget grafit og 2. abs- ikke som lamellar grafit, men som finbladet grafit, (faas ved udvarmning) . vi ved at Si befordrer grafitud- skillelsen, derfor er 3i indholdet i stempler og foringer meget minimalt. Si holdigt materiale benyttes derimod til riste, da Si materiale er meget tæt. foruden grafitten spiller rustdannelsen ogsaa en væsentlig rolle for voulumnobestandigheden. man mener at rustdannelsen i porerne i vigse tilfælde er skyld i voulumneubestandigheden. f.eks. ved stempler i dampmaskiner, hvor materialerne er gtasrkt udsat for forbi strømmende fugtig luft, (særlig i maskiner, der arbejder med stærkt overhedet damp-). vi maa til saadanne stempler benytte saa rent materiale som muligt. kemisk modstandsdygtighed- materialerne maa for det første være tæt, og for det andet gra- ft tfattigt . syrebestandigt. godset maa være meget tæt og 3 indholdet maa være lavt, da syrs - FeS danner HgS., der ved udtrængelsen af materialet gør dette blæ- ret. et stort indhold af 31 (2,5$) giver meget tæt og syrebestan- digt gods- alkalibestandigt. C indholdet skal være lille, og dette opnaar vi ved at tilsætte gammelt staalaffald til støbejernet i cupolovnen. vi faar materia- let tæt ved tilsætning af Ni. P og 31 indholdet skal være ringe, medens S indholdet ikke spiller saa stor rolle.