Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-8- letflydenheden. vi antager at vi kan opnaa ca« 1650 gradsr i cupolovnen, skal vi derfor tale om letsmeltelige legeringer, maa deres størkningspunkt liggø saa langt fra 1650 grader som muligt, derfor or legeringer , der holder aig i nærheden af linien 4,} i diagrammet, de meet let- smeltelige« vi har imidlertid lign: C + 2/7 Si + 13/31 P - 4,3 Og efter denne maa vi derfor afpasss forholdene. har vi støbejern langt til venstre i diagrammet og størkninga- tenap. derfor ligger f.eks. paa 1450 grader, kan vi nok smelte det i cupolovnen, men vi faar det ikke letflydende, saadanno mat^ria-or maa vi derfor smelte i en flamme- ellQr elektroovn. letflydenheden varierer som letsmelteligheden, og hvis vi teg- nede kurver over letflyd. enhed en, vilde vi faa kurver i lighed med Fe - C diagrammet. de forskellige legeringer flyder egentlig lige let med aanrnie overhedningsgrad, men som vi har set ligger do praktiske forhold bød st ved 4,3/*. spændingernes indflydelso. (overfladespændingerne). det er ikke nok for os at vi har stor letflydenhed, vi maa ogsaa have saa lille overfladespænding som muligt, idet det næsten er umuligt for os at fas stø’bejernet til at løbe ind i fins porer, hvis overfladespændingen er for stor, overfladespændingen er normalt ca. 4 gange saa stor som Hg’s overfladespænding. tflydenheden vokser med indhold af Si og P aftager - - - 0 og 3 svindet. svindet aftager ligefrem prop* med graf!tudski11elsen. yil v^ derfor have et lille svind, maa vi sørge for en ordentlig graiit- udskillelse (se tidligere (1 side og 2 aide ) • svindet udtrykkes i > og hvis vi har materiale meä: 3 mindre o,l, P mindre o ,8 og Mn mindre o er svindprocenten s- s=oa- o,9 + 5/t 7 Si/6 denne lign, gælder altsaa for svindets afhængighed af 31 mængden. (t = tykkelse af godset i mm). man kontrollører svindet vod st støbe prøv øs tænger og ipaa- le dem i et kileapparat- prøv es tængerne skal for sammenligning være 1/4 tomme i tværsnit. fig. 8 kileapparat. vi vil nu se, hvorledes vi efter det foregaaende kan give en recept for fremstilling af støbejernsiegeringer• for at opstille Qn eaadan recept maa vi imidlertid kende vore raajernssorter,som vi gaar ud fra« en analyse siger os hvilke stoffer, der. er i raa- j ornet, men intet om, hvorledes clisso stoffor or i forbindolse mad hinanden (eks* MnogS)- a hver eneste støbedag i støberiet giver nyo erfaringer, og disse samles i arkiv? og er et af de vigtigste udgangspunkter for vore bestemmelser af støbejemslegering,erne.