Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-9- priøen paa støbe}etaet er en af de vigtigste aarsa&er til støbejerneta anvendelse i saa høj grad, som det nu anvendea, men i alle tilfælde, hvor det overhovedet kan betale sig at anvende smedede dele, kasserer vi dog atøbejernet. oylinderforinger fremøtilles dog altid af støbejern. Støbejernslegerlngeg« vi inddeler legeringerne i: 1. handele og bygningaöt0beg.od.Q. 2. maskingodQ a. alm. maskingods. (let). b. mellemavart maskingoda. c. øvært maskinkode. oylindergjOds. 3. haardstøbt gods. 4. syrebestandigt &od.ø. 5. alkalit) es tandigt gods» 1. handels og bygningastøbe^ods. jernvinduer, kakkelovne, tøt, radiatorer, badekar o.s.v.) Jernet skal have en pan form og, en ren overflade, samtidig maa det i&&e vare for skørt, ofe det maa vare en del for at kun- ne uiataa tranøperten, dette atøoe^cds skal ogsaa være en.del oear- bejdellet (laaso, hansoler, hanør, o.s.v.), man maa navnlig kunne bore og skære gevind i dette goda. indholdet af de forskellige følgestoffer har ikke saa stor oe- tycLnin^; blot materialet bliver i den &racl bearbejdeligt og, sej^t, sott det nu kræves for ds forskellige anvendelsøx, dog, afhænger Si indholdet af godstykkelsen, eom vi tidligere har aet (G & K dia- grammet side ). vi kan re&ne, at Si skal tilfreaaetille li&n. a., hvor t er godstykkelsen i mm. Si = 0,6 4 100/(40 4 t) denne formel passer for dansk støbegods, med det normale ind- hold af P. som til en vie grad kan eratatxe Si. amerikansk raajern indeholder ikke saa meget P, saa fer dette faar vi on anden forirel: Si * 100/(25 4 t) naar vi kender geds tykkelsen kan vi altsaa beregne Si mængden og, af denne igen C mænaden af følgende ligning: C - 0,3 Si - 0,4 P = 4,3 Si mænaden maa holde sig nogenlunde efter ligningerne, mængden af le andie føl&estoffer retter sig, efter anvendelserne af godaet. by^nin^sstøbefeoclset er beliggende i G & K diagrammet saa C - Si - 5,75^. (se lette diagram side 5). vi inddeler bygningsgodset i: a, aim. hanåelagodø (tykvæ^get gods) o, pottoxi&ocLs (tyr.dLvag^et g,o<is) a. aim. handela^ods. indholdet af de forskellige stoffer har, aom vi har set, ikke saa stol oetydnin^, det maa gerne vare: Mn(o,4 - o,8^) P(o,6 * 1,3^) S(mindre end o,12$) naar vi skal have tykvæ^g,et &ods maa det i flydende tilstand vare la tf lydende, o& naar det ikke skal anvend.es varmt, maa vi feOdt have temmeligt stort P indhold, det bliver støberimæasigt set flimrende materiale.