Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulov
År: 1932
Sider: 12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
sejgheden stiger ligeledes til vi naar 36$ og aftager
til minimum ved 50%.
materiale under 36$ bearbejdes i kold tilstand, da dette
materiale er rødskørt, har vi bearbejdet eaadanne materialer,
maa vi udvarme bagefter, imellem 36 og 4-2$ Zn er materialet
baade koldt og i særdeleshed i varm tilstand smedeligt,
over er materialet skørt, og kan kun bearbejdes i varm
tilstand.
materiale med under 20$ Zn benyttes me^et til kunstgen-
stande og galanterivarer (talmi og tombak), indeholder mate-
rialet mere Zn, kaldes det messing, med 30$ anvendes det
væsentligt til valse og presseprodukter (aim. plade- og
stangmessing).
med 40$ Zn kalder vi materialet for munzmetal eller yel-
low metal.
Cu - Zn legeringer + et følgeetof.
følgestoffete virkning vil blive meget lille, da Zn selv vir-
ker meget paa 0u?C, saa følgestoffets virkning bliver gerne
oa. 1/2$.
som afiltningsmidler til disse legeringer anvender vi
P, Al, o.s.v.
Cu 4- Zn + Sn.
man tilsætter Sn for at opnaa modstandsdygtighed mod salt
HgO. disse legeringer gaar under navnet marinebronze, og
anvendes til pumper.
etatuebronze (5$ Sn)
dette navn er egentlig en forkert benævnelse af dette mate-
riale, da det egentlig kun er messing + 5$ Sn. bronzerne er
derimod Ou - 9n legeringer uden Zn.
deltametal. Cu + Zn + 1-2$ Fe.
Fe tilsættes for at give materialet større styrke.
Ou + Zn + 2$ Ni.
vi tilsætter Ni for at opnaa større slidbestandighed over
for damp, disse legeringer finder anvendelse til lavtryke-
turbineskovle.
Ou + Zn + 3$ Fb.
Pb tilsættes for at gøre materialet lettere bearbejdeligt
med skarende værktøjer.
ved hjælp af det tidligere omtalte skema kan vi nogen-
lunde regne ud, hvor meget af de forskellige følgestoffer,
vi skal tilsætte for at opnaa en speciel virkning uden at
ødelægge legeringens hovedkarakter.
Cu - Sn legeringer.
Ou - Sn legeringerne er meget dyrere end Ou - Zn legeringerne,
og vi anvender dem derfor kun, naar der er sirlig grund der-
til. det vilde saaledes v^re absurt at fremstille gashaner
af Ou - Zn legeringer, gashanerne vil ganske vist blive me-
get bedre, men tillige uhyre dyre.
de legeringer, der har praktisk betydning for oe, har
et Sn indhold paa indtil 22$ Qn.
indtil ca. Vrfo Sn bestaar legeringen af en fast opløs-
ning af 8n i Cu, og langsom afkøling giver ensartet mate-
riale. (dette stemmer med tabellen: 3n giver samme virk-
ning som 3$ Zn).
over 13% dannes der en kemisk forbindelse Øu^Sn, der er
meget haard. denne forbindelse kan vi imidlertid ogsaa faa
under 1J$, hvis vi afkøler legeringen for hurtigt,vil
Ou^Sn udskille sig som dendritter, der har tilbøjelighed
til at udsejre.
Sn forøger allerede i ringe mængde styrken, og denne
er max. med et indhold paa 9a> men samtidig er sejg-
heden blevet min.
styrken af disse legeringer aftager stærkt med voksende
temp., derfor kan diese ikke anvendes til f.eks. ventiler
eller materialer, der skal udsættes for overhedet damp.
naar vi støber disse legeringer, vil Øu-zSn allerede
vise sig ved et Sn indhold paa vi vil derfor varme-
behandle disse materialer.