Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulov

År: 1932

Sider: 12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
naar materialet har under 8$ 8n opnaar vi ved varmebehand- lingen ikke andet end en spændingsudligning- naar materialet har over 87° 9n og under 13%, opnaar vi ved en opvarmning til 500 - 600 grader, at det udsejrende Cu38n gaar i opløsning i materialet, vi faar formindsket haardheden og for- øget sejgheden* (dette materiale er inden varmebehandlingen saa haardt, at vi ikke kan dreje i det). anvendelser. legeringer med indtil 10$ Sn anvendes til pander i lejer med va- riabel belastning. til gliderspejle og bronzehaner anvendes legeringer med 14/o 9n, da dette giver god slidbestandighed. undertiden anvendes legeringer med 20$ Sn, naar vi vil opnaa me- get stor slidte standighed. større 3n indhold finder ikke anvendelse i maskinindustrien, møn til kirkeklokker anvendes en legering med 25$ Øft. naar Sn indhgl- det bliver endnu større, affarver det legeringen, og en legering med 35$ 8n anvendtes tidligere til spejlbelægninger, (anvendes dog endnu til optiske spejle). Sn virker reducerende paa CugO, men SnOg optræder som et skind i materialet, ogxlette skind er vanskeligt at fjerne, da det bevæger sig meget trægt i det flydende materiale, vi søger derfor at undgaa dannelsen af SnOg, ved hjælp af afiltningsmid- lerne P og Mn, der kun tilsættes i ringo mængde, da de i modsat fald gør materialet haardt og skørt. Cu - Sn - Zn legeringer. naar vi overhovedet kan spare paa tilsætningen af Sn, gør vi det, og vi tilsætter da gerne Zn, legeringen bliver herved mindre slidbestandig, og hvis vi ikke ønsker at forandre legeringens karakter, maa vi ikke tilsætte mere end 2$> gn. kommer det ikke saa meget an paa karaktoren tilsættes gerno 870 Zn, og vi kalder da materialet for rctögQds. i dette materiale vil Zn msøngden og Sn mængden være omtrent lige store, og det er egentlig en kompleks legering vi har m©d at gøre, altsaa hverken en Cu - Zn legering eller en Cu - 3n legering, rødgods og statuebronze er materialer, der er nær be- slægtede med hinanden. til bronzerne tilsættes undertiden 2$ Pb , for at gøre dem lettere bearbejdelig©• Gu.x_.Al Al er fuldstændig opløselig i Cu indtil 9/o, og materialet er en fast opløsning af Al i Cu. over 9$ Al faar vi en kemisk forbin- delse CU3AI, der er hvide meget haarde, glasagtige krystaller, der gør materialet meget skørt. grundet paa den omtalte skørhed ligger de anvendelige lege- ringer inden for 8$ Al. allerede et meget lille indhold ef Al forøger styrken i væ- sentlig grad, og vi fsar styrker i lighed med staalets. disse legeringer er derfor vanskelige at bearbejde og støbe, og vi an- vender dem derfor kun, naar vi fordrer meget stor haardhed og kemisk modstandsdygtighed. disse legeringer lader sig varmebehandle, saaledes vil dø kunne hærdes, som vi hærder staal. dualluminium er en legering af Cu + Al + Mn + Mg. de to sidste stoffer er tilsat som afiltningsmidler. £u_- Ni legeringer. Cu og Ni opløses i hinanden i alle forhold, saa vi under alle omstændigheder har en fast opløsning af Ni i Cu. styrken forøges og sejgheden aftager ved tilsætning af Ni til Cu, og det i særlig grad, hvis vi overskrider 157d Ni. Cu - Ni legeringer anvendes til mønter og som loddemetal til paalodning af skæremetal paa staal, da emeltetemp. ligger højere end hærdetemp. en del Cu - Ni legeringer anvendes til modstandstraade: nikkelin med 32^ Ni og konstantan med 40$> Ni.