Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-5- kam£lekse_ le^ringeiL. . , , , ved saadanne vil vi forstaa legeringer, hvor karakteren er væsentlig ændret i forhold til 2 stof legeringerne (modsætning til Tødgods og statuebronze) . meals- f n near vi fremstiller nysø’lv, gaar vi ud fra en Gu - Zn legering med 30$ Zn, og hertil tilsættes mere eller mindre mængder Ni alt efter den farve vi vil have. nysølv har kun anvendelse til galanterivarer. 1118X1 L . n to. J 4 1 bestaar af Cu + 15j® Mn + 2? Ni + 0,5^ Fe, og anvendes til mod- standstraade, da det har en meget ringe temp.koeff. endvidere anvendes det til kompensationstraade til termoelementer, da det har en meget ringe termoelektrisk kraft i forhold til Cu. 1?. Ui. Ni har vægtfylde = 8,7, og smeltepunkt - 1475. Ni koger ved 2340 grader. Ni er et glimrende materiale, men det er forholdsvis dyrt, derfor anvender vi det aldrig i ren tilstand, men kun som lege- ringer . vi tilsætter Co, og da Ni og Co i kemisk henseende staar hin- anden meget nær, kan vi tilsætte temmelig meget Co, uden at for- andre materialets karakter. for at opnaa større haardhed tilsættes undertiden Fe. Ni er i stand til et optage ca. 1% C., men det gør materialet skørt. i mekanisk henseende minder Ni om blødt staal, men Ni har den fordel frem for staalet, at det er meget kemisk modstandsdygtigt. naar vi smelter og støber Ni, vil Ni let iltes, og endvidero optage C, der sammen med 0 danner Co, som ved udtrængelsen gør materialet utæt, vi tilsætter derfor Mg som afiltningsmiddel, naar vi ønsker at støbe tæt. monelmetal. . dette er en legering bestaaende af Ni - 28/° Cu - ca. I/0 Fe. legeringen fremstilles direkte af malme, og anvendes i stedet for staal, naar vi ønsker rustbestandighed. 2. le t smeltelige og.dares leaerinRe^ et aim- kendetegn paa disse legeringer er, at de har meget min- dre styrke end de tidligere omtalte, men de finder dog udstrakt anvendelse, og det særlig, naar vi ønsker: stor kemisk modstands- dygtighed, letståbelighed og glathed. undertiden overtrækkes andre materialer med et tyndt lag af et eller andet af de letsmeltelige metaller, (fortinning, galva- nisering osv.) de letsmeltelige metaller benyttes paa grund af deres store glathed meget til pandemetaller; tillige er disse metaller i stand til at give sig lidt, saa lejerne lettere former sig efter alc 8ön letsmelteligheden kommer os til gode ved trykstøbning(sprøjte- støbning), hertil anvendes staalforme, og disse maa ikke opvar- mes til højere temp, end 600 grader, derfor er det navnlig mate- rialer, der er hjemmehørende i denne gruppö, der finder anven- delse til sprøjtestøbning. vi inddeler i: a. Pb og legeringer b. 3ri og legeringer c. Zn og legeringer d. komplekse legeringer. disse materialer er alle bløde, og legeringsteknikken gaar derfor altid, ud paa at gøre materialerne mere haarde. vi vil derfor gerne have hærdere i materialet, og som saadanne virker Pb pae Sn og Sn psa Pb, men vi tilsætter altid yderligere endnu et hærdende materiale f.eks. Sb. , og den haardhed, vi herved.