Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulov
År: 1932
Sider: 12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
haardheden vokser med stigende indhold af Sb indtil men
legeringen bliver samtidig mere og mere skør, derfor tilsætter vi
aldrig mere end 20% 3b.
Cu opløses i alle forhold i Sn i smeltet tilstand, og efter
størkningen har vi en blanding af Cu opløst i Sn og den kemiske
forbindelse CutgSn. (sammenlign det under Cu omtalte).
en legering, der indeholder 20$ Cu, vil efter størkningen
bestaa af Sn krystaller i et eutektikum bestaaende af Sn og
0u3Sn.
under krigen anvendte man disse legeringer til lejemetaller,
(det haarde Cu^Sn i det bløde Sn) , men disse legeringer har et
meget stort svind, saa anvendelsen er nu meget minimal, imidler-
tid kan vi formindske svindet ret betydeligt ved tilsætning af
3b. og vi anvender en legering, bestaaende af:
847o Sn, 870 Cu og 8$ Sb .
denne legering har et lille svind, og anvendes derfor ogsaa
meget til presse støbning.
___SLl
Zn har vægtfylden 7,1 og smeltepunkt 415 grader, vetf 500 grader
brænder det i luften under udvikling af ZnO.
som urenheder træffer vi navnlig Pb og Fe. Pb gør ingen skade,
medens Fe danner en skadelig kemisk forbindelse FeZn?, der gør
zinken meget skør.
opvarmer vi Zn til oa 100 grader, er det let formeligt, hvor-
imod vi faar storkornet og meget skørt materiale, hvis vi varmer
for meget, over 200 grader.
den største mængde Zn anvendes til galvanisering, og resten
som legeringsmateriale.
rent Zn er ikke løt støbeligt, og naar vi anvender Zn til
støbte materialer, bestaar disse af en legering af 95$ Zn og
570 Sn. større mængder af Sn gør materialet skørt, og vi tilsæt-
ter derfor Cu eller Al, der giver løtstøbelighed uden at for-
mindske sejgheden. til presse støbning anvendes en legering med:
92$ Zn, 5$ Al og 3$ Cu.
vi har legeringer med Zn som hovedmetal i forbindelse med
x. Sn og y. Al.
x.
Zn og Sn er opløselige i hinanden i flydende tilstand, men uop-
lø’selige i fast tilstand, vi har derfor at gøre med en blanding.
som omtalt benytter vi en legering med 95$ Zn og 5% Sn, men
i enkelte tilfælde tilsætter vi dog mere Sn, f-eks« til model-
brædder, der fremstilles af en legering med:
75$ Zn og 257» Sn.
Zn og Al er opløselige i hinanden i alle forhold i flydende til-
stand, men omtrent uopløselige i hinanden i fast tilstand, idet Zn
klin kan danne fast opløsning med l/2$> Al, resten er en blanding.
med 5$ Al har vi en letsmeltelig legering, der er meget let-
støbelig og derfor anvendes til pressestøbning, imidlertid inde-
holder dette materiale en kemisk forbindelse AlgZn, der er ube-
standig. AlgZn har tilbøjeligheder til at udskille eig af lege-
ringen, og herved vokser materialet og "bliver skørt, derfor er
anvendelsen nok stor, men ikke saa god. vi kan imidlertid hjælpe
lidt paa dette forhold ved tilsætning af Cu, og vi faar da en
legering bestaaende af:
5/o Al, 5/^ Cu og 90$> Zn eller
4/a Al, 4/^ Cu og zn.
d. komplekse legeringer-
ved en kompleks legering forstaar vi en legering, bestaaende af
to elementer + et eller flere andre, saaledes at karakteren bliver
væsentlig forskellig fra tostofalegeringernes.