Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

haardheden vokser med stigende indhold af Sb indtil men legeringen bliver samtidig mere og mere skør, derfor tilsætter vi aldrig mere end 20% 3b. Cu opløses i alle forhold i Sn i smeltet tilstand, og efter størkningen har vi en blanding af Cu opløst i Sn og den kemiske forbindelse CutgSn. (sammenlign det under Cu omtalte). en legering, der indeholder 20$ Cu, vil efter størkningen bestaa af Sn krystaller i et eutektikum bestaaende af Sn og 0u3Sn. under krigen anvendte man disse legeringer til lejemetaller, (det haarde Cu^Sn i det bløde Sn) , men disse legeringer har et meget stort svind, saa anvendelsen er nu meget minimal, imidler- tid kan vi formindske svindet ret betydeligt ved tilsætning af 3b. og vi anvender en legering, bestaaende af: 847o Sn, 870 Cu og 8$ Sb . denne legering har et lille svind, og anvendes derfor ogsaa meget til presse støbning. ___SLl Zn har vægtfylden 7,1 og smeltepunkt 415 grader, vetf 500 grader brænder det i luften under udvikling af ZnO. som urenheder træffer vi navnlig Pb og Fe. Pb gør ingen skade, medens Fe danner en skadelig kemisk forbindelse FeZn?, der gør zinken meget skør. opvarmer vi Zn til oa 100 grader, er det let formeligt, hvor- imod vi faar storkornet og meget skørt materiale, hvis vi varmer for meget, over 200 grader. den største mængde Zn anvendes til galvanisering, og resten som legeringsmateriale. rent Zn er ikke løt støbeligt, og naar vi anvender Zn til støbte materialer, bestaar disse af en legering af 95$ Zn og 570 Sn. større mængder af Sn gør materialet skørt, og vi tilsæt- ter derfor Cu eller Al, der giver løtstøbelighed uden at for- mindske sejgheden. til presse støbning anvendes en legering med: 92$ Zn, 5$ Al og 3$ Cu. vi har legeringer med Zn som hovedmetal i forbindelse med x. Sn og y. Al. x. Zn og Sn er opløselige i hinanden i flydende tilstand, men uop- lø’selige i fast tilstand, vi har derfor at gøre med en blanding. som omtalt benytter vi en legering med 95$ Zn og 5% Sn, men i enkelte tilfælde tilsætter vi dog mere Sn, f-eks« til model- brædder, der fremstilles af en legering med: 75$ Zn og 257» Sn. Zn og Al er opløselige i hinanden i alle forhold i flydende til- stand, men omtrent uopløselige i hinanden i fast tilstand, idet Zn klin kan danne fast opløsning med l/2$> Al, resten er en blanding. med 5$ Al har vi en letsmeltelig legering, der er meget let- støbelig og derfor anvendes til pressestøbning, imidlertid inde- holder dette materiale en kemisk forbindelse AlgZn, der er ube- standig. AlgZn har tilbøjeligheder til at udskille eig af lege- ringen, og herved vokser materialet og "bliver skørt, derfor er anvendelsen nok stor, men ikke saa god. vi kan imidlertid hjælpe lidt paa dette forhold ved tilsætning af Cu, og vi faar da en legering bestaaende af: 5/o Al, 5/^ Cu og 90$> Zn eller 4/a Al, 4/^ Cu og zn. d. komplekse legeringer- ved en kompleks legering forstaar vi en legering, bestaaende af to elementer + et eller flere andre, saaledes at karakteren bliver væsentlig forskellig fra tostofalegeringernes.