Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

*8- de komplekse legeringer er en meget vigtig gruppe inden for de letsmeltelige metaller, vi anvender dem aaaledea til de fle- ste pandemetaller og pressestøbte materialer. vi skelner mellem: x. Pb øom hovedmetal. y. Sn - z. Pb - Sn som iio vedm etail er. 0. Zn som hovedmetal. ved undersøgelsen af diase legeringer betragter vi et dia- gram fig.l. fig.l , diagram for legeringer af Pb + Sn + Sb. de med A,B,C, o.s.v. mærkede punkter, er karakteriatikpunk- ter for diagrammet, og, de angiver beliggenheden og dermed sam- mensætningen af forskellige ternære eutektika. saaledea: A = 10$ Sb, 10$ Sn og 80$ Pb. B = 47c Sb, 40% Sn og 56% Pb. C = 60$ Sb, 30% Sn og 10% Pb. E s 10$ So, 5^ Sn og 35$ Pb. E = 16$ Sb, 6$ Sn og 78$ Pb. F = 15$ Sb, 35$ Sn og 50% Pb. af disse legeringer, er dog kun A og B egentlige eutektika. de legeringer vi træffer i de rette linier i diagrammet, sr toutofeeutektika lignende legeringer f.eks. vil alle lø&erin&er oeli&fe6ncie i linien aA vare nær beslægtede med. den eutektiske legering beøtaaende af 13,4$ Pb og, 82,6$ Sb. de fleste af de legeringer vi benytter til pressestøbning grupperer sig omkring punktet A. og de giver en meget glat og blank overflade. legeringen D indeholder forholdsvis lidt Sn, og et derfor ret billig, vi anvender derfor denne legering, naar vi ikke stiller særlige krav til det fremstillede materiale. legeringen E anvendes me^et til pandernetaller til hurtig- løbende lejer, legeringen er billig og god, og let bearbejdelig. ønsker vi stærkere legeringer f.eks. til hovedlej er,søger vi skraat opad til højre i diagrammet, hvor vi har legeringen F. ønaker vi lejer, der er endnu stærkere, gaar vi endnu længere til højre i diagrammet, f.eks. til plejlatangalejer. vi har set, at vi faar større haardhed og større styrke ved at ßaa til højre i diagrammet, og i punktet C har vi den øtørate haardhed. gaar vi i retning mod Pb, bliver materialet blødere og samtidig mat. gaar vi til en af de andre aider, bliver materia- let mindre blødt, og det beholder den blanke overflade. til alle disse legeringer sætter vi undertiden Cu, for at faa dannet det haarde CuSn, og gør vi dette, kan vi spare paa mængden.af Sb, da CuSn svarer til dette i haardhed. tilaetningen af Cu giver oe tillige den fordel, at der danner eig forstørk- ninger af CuSn og CuSb, der findeø 1 materialet som traade. end- videre modvirker tilsætning af Cu for stærke sej ringør. undertiden tilsætter vi Zn til legeringerne, men det fin- der ikke aaa stor anvendelse hverken til pandernetaller eller til preaeeetøbte materialer.