Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

vi har en del legeringer hvor en del Pb er erstattet med Zn, og dias© legeringer anvendes til pander til lejer i roter- ovne . 3, de lette metaller deres le^erin^er, disös metaller finder ikke oaa stor anvendelse i maskinindustri- en under normale forhold., men den oenere tida atore udvikling indenfor flyvemaskinetoknikken har ofterhaanden givet denne grup pes metaller en etor anvendelse til flyvemaskinefabrikationen. Al oé, Mg er bovødmetallorne i danne gruppe, og di øse er van- skelige at have med. at &øre, øaaledea or de vanskelige at støbe navnlig Al er van&k^li^t at dreje glat. a, Al. Al har vægtfylden 2,6 oß det smelter ved 628 grader, som følge- stoffer i Al træffer vi Si, Fe og, K. Fe ofe Al danner en haard kemisk foibi.nd.elae, der Al fox skørt til aim. anvendelser, d^rfox foxxirer vi, at Fe indholdet akal ligge under 1$. det indhold af Fe vi traffer, stammer fra døt købte materiale, men aet komor og>eaa under støbning i ægte forme, naar vi etøber Al, maa vi regne med et stort avind, saa vi maa anvende store føåetappe og Rødhoveder, naar vi under aim. om- stændigheder støber, maa vi dorfor re^ne med. at kun 30$ af mate- rialet gaar til det egentlige emne, resten medgaar til fødetappe og, dødhoveder, disse fødetappe og dødhoveder omsmeltes i jer nd. ig- ler, 0^ vi maa derfor reane med at Fe indholdet stiger, imidler- tid er AlFe tungere end Al, og Alre synker derfor til bunds i dig- len, saa vi kan hælda det rene Al fra. Al degenereres ved omsmeltningerne ved optagelse af Fe, som støb3jern optager S ved omsmeltning. som tidligere omtalt sr Al ikke nemt at støbe, der dannes nemlig AI2O3, der først smelter ved 2600 grader, o& AI2O3 optræ- der i materialet som hinder, der ikke er lette at fjerne, da de Omtrant har samme vægtfylde som eelve Al. ved lav temp, vil il- tet dti&e til bunds, medens det ved højere temp, vil stige til tops. (900 grader), vi benytter slag&edannende materialer ZnC13, MgClg og kryolit, men disse forøger mængden af følgestofferne Zn, Mg, og Si, og af er et for stort indhold, af Mg lidt skadeligt, idet materia- let bliver skørt. disae ela^gedannende midler tilsættes for at undgaa opsug- ning af luftarter, da Al vød høj temp, har tilbøjelighed til at optage N, H og, CO, der ved udstødningen giver sprøjtninger. for at opnaa større atyrke vil vi gerne tilsætte Cu, men hvis vi vilde tileatte dette, maatte vi opvarme det flydende materiale for meget, vi maa derfor først fremstille en forlege- ring, af AlCu, der saa tilsættes. vi inddeler Al legeringerne i: x. Al - Cu leg. y. Al - Zn - z. Al - Si Al - Cu legeringer anvendes til automobildele (atempler) med et indhold indtil 20^ Cu. indtil 11^ Cu er opløseligt i Al i fast tilstand, og over llrf optræder den kemiske forbindelse AlßCu; styrken atiger, men aeigheden aftager, derfor tilsætter vi ikke mers end de omtalte 30*. en hyppig anvendt legering med god styrke cg sej&hed er: en legering med 8^- Cu, der smelter ved. 720 grader. en legering, der anvendes til modelbrædder, har et Cu indhold paa 10$. til automobilstempler anvendes en legering med 16$ Cu. y. Al Én er fuldstændig© opløselige i hinanden i flydende til- etandl (sammenlign Zn - Al).