Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulov

År: 1932

Sider: 12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
-10- ’ under størkningen dannes der en ustabil forbindelse, AlgZng, der giver akørt og ikke voulumnebestandigt materiale. disse legeringer (Al - Zn) er de letteste at fremstille, men de finder paa grund af deres daarlige karakterer temmelig lille V6Xld 0 X 3 ø skal vi alippe nemt til fremstillingen af emner, der ikke har aaa stor betydning, anvender vi en legering beataaende af: 15$ Zn og 85$ Al. z. disae legeringer er ret nye, og kendskabet til dem og anvendel- sen af lem er ikke saa stol. med 13,8$ Si ofe 71,2$ Al faar vi dannet et eutøktikum, med mindre Si har vi en blanding af eutektiet og rent Al og med ©t større Si indhold, har vi rent Si i den eutektiske legering. den eutektiske legering, der undertiden anvendes, gaar un- der navnet Silumin øller Aipax (groaøerernavne). denne legering har en styrke paa 20 at., en brudforlængel se paa 5^ og et lille svind, paa 1,1$. leveringerne er ret ubearbejdelige, og anvendes derfor i støbt tilstand. den eutektiske legering er et godt og billigt s tøbanater ta- le. t komplekse Al legeringer. . vi tilsætter mindre mængder SiCu, og undertiden Ni Sn. Sn « tilsættes for at skaffe letflydenhed. og letbearbejdelighed. Ni tilsættes for at faa forøget styrken ved. høj temp., da materia- lernes atyrke almindeligvis falder med. stigende temp. vi anvender legeringerne: Alundur - 4* Cu + 2$ Si + 94$ Al og leg. 2,2 - 2,5$ Cu + 8 - 12$ Si + resten Al. b. Mg. vægtfylden er 1,74, smeltepunktet 650 grader og kogepunktet 1120 grader, handels Mg er et rent elektrolyttisk materiale» Mg er haardere o& stærkere end Al, men mindre modstands- dygtigt, navnlig over for 0, og Mg har mindre elektrisk led- ningsevne. i kold tilstand er Mg plaatiøk, og det anvendes derfor til traadtrækning, og vi udvarmer bagefter. Mg valses til plader i varm tilstand. anvendea som afiltningsmiddel og som bestanddel i lege- ringer. bryder let i brand, og smeltes derfor undertiden under et S lag. vi har følgende legeringer: x. Mg - Sn leg. y. Mg, - Al - z. Mg - Al - Zn leg. ø. Mg * Cu leg. x. le^erin^er med 3 til 6^ Sn er letstøbelige, ved smeltningen dannes der en kemisk forbindelse SnMga, der aammen med Mg danner et eutektikum, der smelter ved ca. 460 grader. y« Mg - 12^ Al giver en letsmeltelig legering beøtaaende af 9 Mg^Alg og Mg. haardheden er som blødt staal. _Zj_- ombytter vi en del af Al med Zn i den forrige legering, faar vi legeringen Elektron, der undertiden ogsaa har Mn som følge- stof. ø. diaee legeringer har egenskaber svarende til de andre Mg lege- ringer, men de er møget lidt anvendt,da det er vanskeligt at le- gere disse to metaller. en mangel ved alle Mg legeringer er,at de ikke er modstands- dygtige over for lufteng angreb, de overtraekkes let med et grimt,graat lag af ilter. legeringerne af de letømeltelige metaller i clet hele taget er meget ubestandige ved høje temp.