Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulov
År: 1932
Sider: 12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-10- ’
under størkningen dannes der en ustabil forbindelse, AlgZng,
der giver akørt og ikke voulumnebestandigt materiale.
disse legeringer (Al - Zn) er de letteste at fremstille, men
de finder paa grund af deres daarlige karakterer temmelig lille
V6Xld 0 X 3 ø
skal vi alippe nemt til fremstillingen af emner, der ikke har
aaa stor betydning, anvender vi en legering beataaende af:
15$ Zn og 85$ Al.
z.
disae legeringer er ret nye, og kendskabet til dem og anvendel-
sen af lem er ikke saa stol.
med 13,8$ Si ofe 71,2$ Al faar vi dannet et eutøktikum, med
mindre Si har vi en blanding af eutektiet og rent Al og med ©t
større Si indhold, har vi rent Si i den eutektiske legering.
den eutektiske legering, der undertiden anvendes, gaar un-
der navnet Silumin øller Aipax (groaøerernavne). denne legering
har en styrke paa 20 at., en brudforlængel se paa 5^ og et lille
svind, paa 1,1$. leveringerne er ret ubearbejdelige, og anvendes
derfor i støbt tilstand.
den eutektiske legering er et godt og billigt s tøbanater ta-
le.
t komplekse Al legeringer.
. vi tilsætter mindre mængder SiCu, og undertiden Ni Sn. Sn
« tilsættes for at skaffe letflydenhed. og letbearbejdelighed. Ni
tilsættes for at faa forøget styrken ved. høj temp., da materia-
lernes atyrke almindeligvis falder med. stigende temp.
vi anvender legeringerne:
Alundur - 4* Cu + 2$ Si + 94$ Al og
leg. 2,2 - 2,5$ Cu + 8 - 12$ Si + resten Al.
b. Mg.
vægtfylden er 1,74, smeltepunktet 650 grader og kogepunktet
1120 grader, handels Mg er et rent elektrolyttisk materiale»
Mg er haardere o& stærkere end Al, men mindre modstands-
dygtigt, navnlig over for 0, og Mg har mindre elektrisk led-
ningsevne.
i kold tilstand er Mg plaatiøk, og det anvendes derfor til
traadtrækning, og vi udvarmer bagefter. Mg valses til plader
i varm tilstand.
anvendea som afiltningsmiddel og som bestanddel i lege-
ringer.
bryder let i brand, og smeltes derfor undertiden under
et S lag.
vi har følgende legeringer:
x. Mg - Sn leg.
y. Mg, - Al -
z. Mg - Al - Zn leg.
ø. Mg * Cu leg.
x.
le^erin^er med 3 til 6^ Sn er letstøbelige, ved smeltningen
dannes der en kemisk forbindelse SnMga, der aammen med Mg danner
et eutektikum, der smelter ved ca. 460 grader.
y«
Mg - 12^ Al giver en letsmeltelig legering beøtaaende af
9 Mg^Alg og Mg. haardheden er som blødt staal.
_Zj_-
ombytter vi en del af Al med Zn i den forrige legering, faar
vi legeringen Elektron, der undertiden ogsaa har Mn som følge-
stof.
ø.
diaee legeringer har egenskaber svarende til de andre Mg lege-
ringer, men de er møget lidt anvendt,da det er vanskeligt at le-
gere disse to metaller.
en mangel ved alle Mg legeringer er,at de ikke er modstands-
dygtige over for lufteng angreb, de overtraekkes let med et
grimt,graat lag af ilter.
legeringerne af de letømeltelige metaller i clet hele taget
er meget ubestandige ved høje temp.