Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-1- 7* afsnit. Smeltning og legering af metaller. enkelte legeringer købes fardige f.eks. lejemetaller, men i" de fleste tilfælde maa vi fremstille legeringerne selv, stiller vi store krav til legeringerne maa vi til fremstillingen anvende de rene metaller, ellers anvender vi legeringer eller affalds- stoffer. affaldsstoffernes sammensætning kender vi naturligvis ikke eksakt, og legeringer, der fremstilles af diese, har der£or en aammensætning, aom vi kun kender tilnærmeleesvia. foruden de egentlige legeringøelementer, tilsætter vi forskel- lig© tilsætningsstoffer for at undgaa evind, utæthøder eller lig- nende. i flere tilfælde tilsættes de andre stoffer for at elimi- nere et uheldigt følgeetofe virkninger. til smeltning af materialerne har vi forskellige ovne til vor raadighed, f.eks. cupol-, flamme-, elektro-, eller digelovne, i alle tilfæld© maa vi sørge for at faa materialerne godt blandet, i cupolovnen oland.ee materialerne af sig, aelv, madens vi i flamme- ovnene maa røre rundt i det smeltede materiale, i elektroovnen røres materialet rundt af hvirvelstrømmene, cg i convørteren af luften. naar vi smelter et eller andet materiale, faar vi maaake en forandring i materialets sammensætning, og denne forandring vil vi søge at gøre eaa lille som mulig, naar vi smelter i digler, regner vi, at 3$ af materialet forsvinder (brænder bort ©Iler bli- ver hængende i diglen), digelsmeltningen er dog len bedste af de til vor raadi^hed ataaende smeluemetoder. i enkelts tilfælde kar* le smeltede materialer optage andre stoffer, f.eks. SI fra lerdigler og C fra grafitdigler. anvendelsen af digler er uhyre kostbar, og vi smelter derfor kim i digler,naar det drejer sig om meget fine materialer. i flammeovnene vil ændringerne i legeringernes sammensætning blive etørra (iltningar), da flammerne direkte rammer materialerne, vi kan overtrække det flydende materiale med et lag af slagger,for at beskytte mod. for kraftige iltninger. slaggelaget maa dog ikke vare fer tykt, da vi saa faar for ringe varmeladning. det er eom reglen billigere at smelte materialerne i flamme- ovnene, men foruden at vi faar store ændringer i sammensætningen, faar vi ogaaa et større tab af materialer, og vi regner gerne mad (6 - endnu større tab faar vi ved. smeltning i cupolovnen, møn pro- cessen er billigere og hurtigere, vi faar aske fra brændstoffet og ©n hel del urenheder, og vi regner med et tab paa (6 - 8) størst tao faar vi ved smeltning i converteren, da vi her faar varmen ved iltningen af materialet, tabet er (10 - 13) $ og lege- ringene sammensætning, er meget ubestemt. som reglen sker svindet ved iltningar af legeringamaterialerne, og vi faar umetalliske hinder omkring kornene eller smaa partikler, der vil findes i det størknede materiale. ilterne smelter 00m reglen ogsaa ved. højere temp. vi eøger at und^aa diase iltninger aaa meget aom muligt, ved emelt- af f.eks. lej«metaller tilsættes savsmuld øller harpiks, (gaa- dannende materialer). vi inddeler: 1 .u.’.smeltning af støbejern 2. — — staal 3. — — andre metaller. 1. udsmeltning, af etø’oejsrn. raeunat er talerne. vi benytter raajern, affaldsjern og tilsætningsmaterialer. raajernet faas aom pikjern, der har et C indhold paa 3 - 4 $ samt vekslende indhold af følgestoffer. vi ökelnar mellem: a. koksraajem. b. spec ialraaj ern.