Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

Forfatter: E. Thaulov

År: 1932

Sider: 12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
a. kokaraajern. dette fremetillee 1 højovne ved ned an eltning med cinders og gennemøtriftnmende forvarmet luft. vi faar i højovnen ret høj temp., der bevirker et lavt ind- hold. af S, medens de øvrige følgeøtoffør forbliver 1 uforandret mængde i vort raajem. naar vi vil undersøge raajemet gøres dette ved analyse, men en eaadan kan kun give os den omtrentlige sammansætning, en betin- gelse for, at en bedømmelse af raa^ernøt paa lenne maade kan give oe oplysninger om materialet, er at vi kender den maade, hvorpaa raajernet ar fremstillet, er raajernet f.aks. udatøbt i øtøbej ørns- form ø, faar vi et hvidt orud, medans vi ved udstødning i sandforme faar et graat brud. vi inddeler raajemet efter dets sammensætning, og vi gruppe- rer efter indholdet af S og Si eller P og Mn. legeringernes navne hentyder til grupperne. P Ofi Mn fattigt Mn m. o, 6 svagt o,6 Mn o,9 - . - middel o,9 Mn 1,5 rigt Mn et. 1,5 . fattigt P m. o,l hæmatit engelsk. weat coaøt engelsk. eaet coaet tysk. gute hoff- nungshutte »vagt Oj3 P o,9 tysk. gute hoff- nunKöhütte øigerlander middel 0,9 P 1,5 engelsk, haxwell amerikansk Sigt. P st. 1,5 t luxem’ourg fransk, longwy. p ■ thomaaraa- j am. engelsk redoaune. grænserne er ikke skarpe, idet vi kun kræver en nøjagtighed paa o, 2$. en undtagelse er dog hæmatittern©, for hvilke vi kræ- ver de skarpe grænser overholdt. inddeling efter Si og S. navn Si # s t brudud.ee ende. No.l et. 2,5 m. o,o36 s torko mat, mørkt med løe grafit. No. 3 at. 3 ... . m. o,o4 lysere og tættere,min- dre storkomet end 1. No. 4 foundry for^e 9t. 1,5 1 - - — ■ m. 0,06 aim. etøbejern mørkere lysere halveret ca. 1 tæt med. hvidlig© pletter hvidt i ca. o,8 i tæt og helt hvidt. vi taler ogsaa om raajern No.3, og dette er en Bastard mel- lem No.l og 3. hæmatitterne er vore bedste raaj emseorter, og disse inddeles igen i numre, øaalsdeb har vi hæmatit No. 1 og 3 med P mindre end, o,l$, dette overholdes altid ellers, øllers kaldes raaj ernet ikke hæmatit. vi kan undertiden teenytte kaseeret oessemerraajern i stedet for haematit. man kasserer nemlig dette raajern, naar indholdet af Si er for stort.