Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulov
År: 1932
Sider: 12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
a. kokaraajern.
dette fremetillee 1 højovne ved ned an eltning med cinders og
gennemøtriftnmende forvarmet luft.
vi faar i højovnen ret høj temp., der bevirker et lavt ind-
hold. af S, medens de øvrige følgeøtoffør forbliver 1 uforandret
mængde i vort raajem.
naar vi vil undersøge raajemet gøres dette ved analyse, men
en eaadan kan kun give os den omtrentlige sammansætning, en betin-
gelse for, at en bedømmelse af raa^ernøt paa lenne maade kan give
oe oplysninger om materialet, er at vi kender den maade, hvorpaa
raajernet ar fremstillet, er raajernet f.aks. udatøbt i øtøbej ørns-
form ø, faar vi et hvidt orud, medans vi ved udstødning i sandforme
faar et graat brud.
vi inddeler raajemet efter dets sammensætning, og vi gruppe-
rer efter indholdet af S og Si eller P og Mn. legeringernes navne
hentyder til grupperne.
P Ofi Mn fattigt Mn m. o, 6 svagt o,6 Mn o,9 - . - middel o,9 Mn 1,5 rigt Mn et. 1,5 .
fattigt P m. o,l hæmatit engelsk. weat coaøt engelsk. eaet coaet tysk. gute hoff- nungshutte
»vagt Oj3 P o,9 tysk. gute hoff- nunKöhütte øigerlander
middel 0,9 P 1,5 engelsk, haxwell amerikansk
Sigt. P st. 1,5 t luxem’ourg fransk, longwy. p ■ thomaaraa- j am. engelsk redoaune.
grænserne er ikke skarpe, idet vi kun kræver en nøjagtighed
paa o, 2$. en undtagelse er dog hæmatittern©, for hvilke vi kræ-
ver de skarpe grænser overholdt.
inddeling efter Si og S.
navn Si # s t brudud.ee ende.
No.l et. 2,5 m. o,o36 s torko mat, mørkt med løe grafit.
No. 3 at. 3 ... . m. o,o4 lysere og tættere,min- dre storkomet end 1.
No. 4 foundry for^e 9t. 1,5 1 - - — ■ m. 0,06 aim. etøbejern mørkere lysere
halveret ca. 1 tæt med. hvidlig© pletter
hvidt i ca. o,8 i tæt og helt hvidt.
vi taler ogsaa om raajern No.3, og dette er en Bastard mel-
lem No.l og 3.
hæmatitterne er vore bedste raaj emseorter, og disse inddeles
igen i numre, øaalsdeb har vi hæmatit No. 1 og 3 med P mindre
end, o,l$, dette overholdes altid ellers, øllers kaldes raaj ernet
ikke hæmatit.
vi kan undertiden teenytte kaseeret oessemerraajern i stedet
for haematit. man kasserer nemlig dette raajern, naar indholdet af
Si er for stort.