Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

3- b. specialraajern. x. koldbl&st jern y. trækulsjern z. elektrojern. x. kolctblaest jern. dette fremstilles uden eller kun med rin&e forvarmning af blæsten til højovnen, og har derfor som reglen mindre indhold a»f følge- stoffer, eaa?ed33 navnlig af Si og til dels P, hvorimod S indhol- det ofte er ret stort. dette raajern benævnea som de andrs raajernsøorter, men benæv- nea o^aaa undertiden all mind (alt fra mine), diet koldolæate raa- ■jern anvenaes kun til haardstøbt ßols. C ekal være atørre eller 11& me<i 5$ • y. trækulsjorn. dette materiale er meget tat og har en stor sejghed. med samme kemiske sammensætning ^iver trækulsjernet det bedste mate- riale sammenlignet med. kokaraaj örnet. z. elektrojern. dette materiale anvendes kun meget sjældent. j ernaffald. affaldsjern faar vi som affald fra vor egen virksomhed eller udefra, apaaner, støbegods, staalaffald etc. af raaåtofferno er affaldet fra vor c&en virksomhed det bed- ate, idet vi som reelen kender aammensætningen. vi maa rense og sortere affaldej arnet,inden vi benytter det støbejern udefra: vi kender ikke sainm en sætn ingen, lerfor sorterer vi i: maskin- gods, kakkelovnagods cg bygningagods. heraf maa maekingod.set igen delee i mindre grupper efter godstykkelsen (m. 13 nun, mellem 12 o & 25 mm og at. 25 mm) paa g>rund af det vekslende Si indhold. by^nin^s^odaet samles med. affald fra landbrugsmaskiner, da vi hei har et større P indhold. rustent kaKKelovnagois anvendes ikke til nyt kakkelovnsgoda, da indholdet af ilter er for stort, saadanns materialer anvendes derimod til brænd;ern eller til amner, hvor det ikke kommer øaa nøje an paa sammensætningen f.eks. til balaater i skibe. spaaner. atøbejernespaaner er ikke direkte anvendelige, da de brander bort for cs ved de høj temp, de neipakkes derfor i blikdaaaer eller presses sammen med et eller andet bindemiclciel. det er derfor ©n tvivlsom økonomi at anvende apaaner. etaalaffald. etaalaffaldet tilsættes for at faa et lavere C indhold, men de staalstykker vi tilsætter maa hverken være for store eller for amaa. vi regner at størrelsen skal være mellem 6 og, 25 mm, hvis de er mindre end 6 mm iltes de for let, og hvis de er større end 25 mm smelxer de for tun&t. tilastningamaterialerne. vi kan give disse tilsætninger i støbeskeen, støberenden eller i ovnen, hvor de helst tilsættes. eventuølt tilsættes i ren- den og meget nødigt i skeen. det er ret dyrt at anvende tilsætningsstofferne f.eks. øom afiltningamidler, vi sørger derfor for, at vi faar øaa lille iltning i vore ovne. ferroeilicium. (10 til 70^ Si). FeSi har et aabent og blyagtigt brud. FeSi tilsættes for at faa et større Si indhold, og SiFe smelter først ved ca. 1200 grader; det er derfor vanskeligt at faa det ameltet.