Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-11- faa fjernet P indholdet. inden vi foretager en staalfremstilling i elektroovnen, maa denne efterses, vi fjerner slagger fra tidligere smeltninger,aamt jernrester, hvis saadanne findes, endelig repareres ovnen, hvis det er nødvendigt. til reparation af bunden anvendes: ma^neait 4 4$ SiOg + Fe^O 4 CaO til siderne: magneøit 4 10$ staalværkstjære 4 10# vandglaa 4 SiOg. naar ovnen er repareret tørres den, idet vi danner en lysbue i nogle kokø. herefter tilsættes materiale med tilslag, af CaO, idet vi sørg>er for at faa anbragt 6t stort stykke material© under elektroderne for ikke at faa ødelagt bunden. naar materialet er nedemeltet rører vi rundt i det, dør danner sig nemlig én sej g, hinde, som først smelter rigtigt i busomraaciet. Oor t brænd, i ngen fremmes ved tilsætning af jernilter (hammer- skel) o£> der dannes herved en slagge, som fjernes inden vi fort- sætter med processen. herefter opkullee ved tilsætning af antrasit eller elektrode- kul, og tilsætningen er gerne 6$ C, der tilsættes sammen med 6$ tilslag bestaaende af CaO * SiOg, herved gaar S i forbindelae mad CaC, under dannelse af CaS, der fjernee som slagge, o& materialet er farligt. 5. udsmeltning af andre metaller. til metaløtøbning anvendes dels raamateriale og dels affald, dør maa sorteres saa godt vi kan. valset oé> trukket material© er no&enluncle rent. vi inddeler vore udgangsmaterialer i tre grupper: 1. de farvede metaller (Cu legeringer) 3. de ufarvede legeringer (Cu legeringer med. atort indhold, af andre metaller, de letsmeltelige metaller og de lette metal- ler ). 3. raamaterialerne som de købes. Cu.Cu. dette købes i barre med en renhed atørre end 99%. vi reener Cu for urent, naar Cu er mindre end 97$, der findea amerikansk Cu med. 99,9^ Cu, dette anvendes til elektriske ledninger. 99$ Cu anvendes til smedning og valsning, og 97$ til støb- ning. Ni. købes som terningenikkel med 97$ Ni. Pb. faae i blokke med 99,9$? pb, og dette kaldes blødt bly, medens haardt bly er Pb Sb. Sn. faas ligeledes i blokke, navnene hentyder til minerne (banka tin, cornworl tin), endvidere har vi elektrolyttisk tin. undertiden træffer vi navnet lammetin, der i tidligere tid. var garanti for tinnets renhed, det bedste tin har et ind- hold af 99,75^ Sn. Zn. faas i flade blokke ir.ed 98$ Zn. Sb. købes i ret svære blokke, og, for at kende diese fra lignende metaller, er de forsynede med et mærke, der forestiller et bregneblad, eller en stjerne. Al. faas i to kvaliteter i blokke, den bedste med 99% Al anven- des til valseprodukter, og den mindre ^ode med 98 - 99$ Al anvendes til støberiorug. _ Mg. fa3Q ligeledes i blokke med. to kvaliteter. 99,58$ Mg og 99? Mg. endvidere faas Mg til af iltning smiddel i ferm af stæn- ger. affaldet. det oedete affald er fra vor e&en virksomhed, da vi gerne ken- der sammensætningen, resten maa sorteres omhyggeligt efter de tid- ligere nævnte grupper. spaanør og sprøjtemetaller (stænk) er claarlige materialer, og anvender vi saadanne, maa vi sørge for at faa fjernet eventuelle