Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

Fe partikler, dette gøres under alle omstændigheder, og til fjer- nelsen anvendes en magnet. daarli&e materialer er ogaaa: metalholdigt slibeatøV, digelre- ater slager. tilsætningsstofferne, disse anvendes kun som afiltningamicLler. letsmeltelige legeringer afiltes med Mg. til tungtsmeltelige tilsættes P i form af phosforcobber, eller en legering af Cu, Sn, P, der smelter ved 635 grader. til bronze og messing tilsættes mindet 0,2* af en 10$-tig P holdig phoøforcobberlegering, og til rødgoås tilsættes mindst o,3$ af samme legering. undertiden tilsættes dog større mængder af afiltningamidlernø, aaaledes tilsættes ved nedsmeltning af nysølv ca. et par procent (15$tig P holdigt PCu) til lej ©metaller tilsættea 3| procent 100 i g F8u. PCu opløses ret hurtigt i badet, ved omrøring med en grafit- stang, tilsætningen fer-stages først lige, inden vi støber. SiCu 0^ MnCu benyttes kun i ringe grad som afiltningamidler, da der skal tilsættes større mængder, vi anvender disse, naar P har en skadelig virkning paa materialet, f.eks. tilsættes SiCu til ledningemateriale og MnCu til stagbolte til fyrkasser. PSn, der tilsættes før udstøbningen, anvendes undertiden ved omsmeltning af pandernetaller, og vi tilsætter 5^ PSn med 5f P. til de lette metaller anvendes rent Mg som afiltningsmiddel, og undertiden rent Al. MgO har vægtfylden 3,5 findes ecm draa- oer i materialet, medens der har vægtfylden 3,85, lejre al£> som knolde i materialet. an el tn irisen . smeltningen foretag.es som reglen i digler, undtagelsesvis i flamme og elektroovne, meget sjældent i oupelovns. til nedsmeltning af Sn og Pb anvendes jerndi^ler, og undertiden nedemeltes o^saa Al Zn i jerndigler, men vi maa da erindre, at Al ofe Zn opløser en del Fe fra diglerne. til tungere smeltelige metaller som Cu og Ni anvendes lerdig- lør eller grafitdigler, diase digler maa tørres omhyggeligt, da den første smeltning gerne agere brænding af diglen. hvis den legering, vi ønsker at nedsmelte, indeholder li&e let- ømeltelige bestanddele, tilsættes de alle til diglen paa en gang, indeholder legeringen derimod baade let- og tungtemelteli&e be- standdele, smeltes de tungtømeltelige dele først, og herefter tilsættes de mere letemeltelige, for ikke at faa en unødvendig overhedning af de letsmeltelige dele, undertiden ændres denne orden dog noget, naar et af materia- lerne ikke kan taale øaa stor overhedning som et andet, til trods for at let første har højere smeltepunkt, saaledes gaar det med en lejring, af Cu, Sxi, Zn. Cu smeltes først, og herefter tilsæt- tes Sn til sidst Zn. Zn har højere smeltepunkt end Sn< smeltning i ovne. iiaar vi benytter ovne til metalsmeltning, maa ovnene opvarmes, inden vi tilsætter metallerne, ekal vi tilsætte materialer, maa disse ogsaa forvarmes, men det er for at faa fjernet eventuelle H^O hinder, da disse vilde omdannes til HgO damp, der vilde frem- kalde eksplosioner i materialet, i lighed med dette forvarmes le- jer til 300 grader, inden vi støber nyt metal i, da arbejderen i modsat fald, vilde faa det smeltede metal i hovedet. naar vi skal fremstille messing maa Cu forvarmes til 1500 &ra.d.er, inden Zn tilsættes, paa &rund. af denne høje Cu temp, maa vi re^ne med. et tab paa 3^ Cu. naar vi forvarmer et tilsætningsstof skyldes det at tilsæt- ningsstoffet i kold tilstand, vilde afkøle vort bad for meget, en undtagelse herfra er afiltningsmidlarne, som tværtimod, opvar- mer vort £>ad.t ved den opstaaede iltning af materialet.