Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulov
År: 1932
Sider: 12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-6-
enkelt krystallitlegemer.
i et støbt materiale har krystalli terne alle mulige orienteringer,
fordi størkningen er foregaaet fra forskellige aider og med. for-
skellige hastigheder, man kan dog ad kunstig vej fremstille de
aaakaldte enkeltkrystallitlegemer, naar vi indretter os, saa vi
faar afkølingen og dermed, størkningen til at foregaa i en bestemt
retning.
i diglen har vi et eller andet smeltet materiale, vi anbringer
nu en atang, i et hejseværk, idet atangen kommer i berøring med det
smeltede materiale, afkøles dette, og størkningen indtræder, og
dermed danneloen af kryatalliterne. vi hæver nu stangen med const,
hastighed, og vi faar iannet et enkeltkrystallitlegeme.
voulumneforandringer ved støbning.
ved enhver støbning indtrader der en voulumneformindekelee, og, da
materialet først størkner langs formens vægge, opstaar der suge-
øpaendinger i materialet, og hvis det flydende materiale indeholder
luftarter, vil der vare stor tilbøjelighed til blæredannelse, og
denne medfører utætheder i materialet.
hvis afkølingen foregaar langsomt, og det eller de eutektika
der derved. Cannes faar tid til at trække øig helt sammen vil der
meget nemt vise sig utæthøder mallem de enkelte kryøtalliter.
vi vil derfor foraøge at faa afkølingen til at forløbe med
aamme hastighed, i alle retninger for at faa utæthederne jævnt
fordelt, da vi alligevel ikke kan undgaa dem helt.
fig. 16
støbning af en etaalblok.
sugøspændingerne forvolder, at
der dannes en øugetragt, og i
bundens forlængelse vil der væ-
re tilbøjeligheder til utæthe-
der, man maa, dørfor sørge for
at have tilstrækkeligt materia-
le, aaa man kan fraakære den
del,der indeholder utæthederne.
krystallitdannelaer.
primære udskillelser er udskillelser der er dannet lige efter
størkningens begyndelse, og de har derfor en ret grov kryetaliit-
etruktur. sekundære udskillelser dannes førøt efter at cLe primære
har fundet sted, cg dannelsen foregaar langsommere, og vi faar
derfor en ret finkornet struktur.
efter den fuldendte størkning har vi altsaa krystallitter af
forøkølli&e størrelser i forskellige retninger, hvis vi her-
efter opvarmer matezialet vil de største krystalliter være i stand,
til at optage frie atomer og derved vokse, denne proces kaldes
cpalesena. er derimod, kryøtalliterne lige store (enøartede) omgi-
ver de sig med, en hinde og coaleasenaen er hermed forhindret, hin-
derne kan imidlertid ødelægges ved. mekanisk bearbejdning af materia-
let.