Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

materialernes forhold ved træk eller tryk. ~7“ naar vi udsætter materialerne for træk eller tryk, vil vi faa en atomomlej ring, der giver 81& til kende ved formforandringer, vel at marke naar trækket eller trykket er tilstrækkelig stort. belaster vi et legeme og der indtræder en blivende formforand- ring, kan det ske, at vi faar dannet de saakaldte tvillingkrystal- ler. processen kalder vi en omklapning, denne tænker vi os fore- gaaet ved. at et atomlag er gledet paa et andet. fig.17 ved mikroskopiske undersøgelser af materialer opdager vi somme- tider et par rette linier, her har der fundet en omklapning ated og vi har faaet dannet en tvillingkryetal. ved større belastningør faar vi ikke omklapninger,men glidninger mellem de enkelte atomlag, den naturlige glideflade er den, hvor atomern© ligger tættest og ujævnhederne derfor er mindst. diöd© glidninger kan vi lettest betragte ved et enkeltkry- stalli t legeme. vi belaster et enkeltkrystallitlegeme me- re og mere, til at begynde med kan der op- staa omklapninger, men inden ret længe ind- træder den aim. glidning, og vi har nu ikka en krystal, men mange, og voxt legeme er sammensat som (2) efterhaanden oremsea ningen af krystallerne selv, d.e vil nemlig komme til at støde paa hinanden, legemet bliver stärkere og stærkere og til sidst faar vi brud. laver vi et enkeltkrystallitlegeme af en legering vil dette være meget stærkt, da glidning næsten er umulig. ved. atøbte materialer har de forskellige krystalliter forskel- lig, etørrelae og forskellige glidningsretninger, glidninger optræ- der derfor aaa at sige ikke, materialet er akørt. tiltrods herfor er 90$ af alt anvendt materiale støbegods, da det er billigere, men hvor det overhovedet kan betale sig, anvendes dog smedet goda.dette har nemlig den fordel, at det er mere sejgt, vi faar nemlig ved be- arbejdningen alaaet de store krystallitar i stykker til mindre, og materialet bliver herved mere homogent, ved denne procøø har vi imidlertid, faaet indført en del spændinger i materialet, men diase fjernes ved opvarmning. mekanisk bearbejdning. smedning - valsning. ved. de to nævnte processer opstaar der skridninger i materialet, og hvis operationerne foretages i kold tilstand, bliver materialet skørt, denne skørhed kan imidlertid fjernes fra materialet ved op- varmning,, ved. denne opøtaar der nemlig coallessens og materialet feaar tilbade til sin oprindelige form, den temp, hvor coallesøenøen begynder kalder vi udglødningstemperaturen. (udvarmningøtemp. ) ved Fe begynder coalleseensen ved 450 grader> møn paa grund af hyøteresen ud. varm er vi ved 800 grader. OQalleasensen begynder ved: vi udvarmer ved: Fe 450 800 Ni £60 800 Cu 300 500 messing. 200 700 150 450 Zn Btuetemp. 250 Sn stuetemp. 100