Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

--------------------------------—------------------------------------- '■* X.—-1- 8. afsnit.. Mate t i a 1. u n d e r. s ,gf, _g e laer. vi bliver tit stillet overfor et eller andet materiale,og skal afgøre,hvad, det er for et materiale, for at gøre dette,maa vi have forskellige hjælpemidler til vor raadighed. hvis vi vil kende den absolutte sammensætning,maa vi lade en kemiker foretage en analyse af materialet,men dette er i de fleste tilfælde ikke nødvendigt, naar vi kim ønsker at godt- gøre, om materialet f.eks. er staal eller et eller andet me- tal, eller om det f.eks. er støbt, smedet eller valset mate- riale. w , - et af de bedste hjælpemidler, vi har til vor raadighed, er vort syn. ved hjælp af dette godtgør vi f*rst, om det ma- teriale, vi skal undersøge, fører hjemme indenfor det, vi al- mindeligvis kalder jern eller det er et andet metal. 1. materialet er hjemmehørende under jern. 1 2. materialet er hjemleførende under netallerne. i 1. naar vi har godtgjort, at materialet er hjemmehørende under 1, maa vi afgøre,om det er staal»støbejern eller eventuelt staal- s tøbegods. som reglen kan vi altid ved syn skønne, om materialet fører hjemme under de støbte materialer eller det er staal, hvorimod det er ret vanskeligt at afgøre, om det er staalstøbe- gods eller aim. støbejern. et andet hjælpemiddel er en drejeprøve: paa snaaxierne vil vi hurtigt kunne afgøre, orn materialet er støbt eller det er staal. snaaneme af støbe jern er pulver- formede, medens staalspaanerne som reglen er mere eller min- dre sammenhængende. endvidere kan vi ved hj'slp af brududseendet ret nemt afgøre, hvor materialet er hjemmehørende, er brududseendet mørkt paa grund af et indhold af grafit, er vi ikke i tvivl om, at materialet er støbejern. naar vi har bearbejdet materialet f.eks. ved drejning eller tøvlning, vil materialet, hvis det er staal, være glat og fri for utætheder, hvis det er støbt, vil vi hurtigt op- dage disse utætheder. som vi har set, har vi mange hjælpemidler til vor raa- a dighed ved bestemmelsen af staal eller støbte dele, det er derimod vanskeligt at bedømme, om det er aim. støbejern, per- li tgods, eller staalstøbegods. peril tgodset og staalstøbegodset 4 er de vanskeligste materialer at skelne fra hinanden. ved en vrideprøve udskiller vi hurtigt det aim. støbe- jern. periltgodset i form af en fladjerns tang kan vrides 180 grader omkring sin længdeakse, hvorimod det aim. støbejern knækker, hvis vi forsøger at vride det saaledes. s t aa. 1st egod s et kendes i reglen fra perli tgodset ved en mere blank og tæt overflade i bearbejdet tilstand, og per- litgodsets udseende i ubearbejdet tilstand kan undertiden hjæl- pe os, idet vi erindrer, at perlitgodset er støbt i ægte for- me, og derfor har en pasn blank overflade. en neddrejning til den mindst mulige dimension vil kun- ne godtgøre, om det er aim. støbejern eller perlitgods vi har med at gøre. peril tgodset kan omtrent neddrejes til samme di- mension som staal, medens aim» støbe jern paa grund af den min- dre sejghed hurtig vil knække, naar vi naar ned paa de smaa dimens ioner. naar vi paa ovennævnte maade har godtgjort, at det ma- teriale, vi undersøger, er staal, kommer en nøjere undersøgel- se af, hvad, for en art staal det er. haardheden af materialet er et af de bedste hjælpemidler, vi har til vor raadighed, og denne undersøges paa forskellige maader. vi maa dog her passe paa, at det materiale, vi undersø- ger, ikke er hærdet, og vi foretager derfor f^rst undersøgelsen efter en omhyggelig udvarmning.