Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-8- vi kan herefter afgøre om materialet er blødt øtaal eller haardt øtaal (C øt. 0,1) ved. en hærdeprøvG. er det blødt ataal, vil vi efter hærdningen let kunne bøje materialet, medens dette ikke lader sig gøre, hvis ataalet er haa£dt. ved en clreieprøve kan vi konstatere, om staalet har over eller under 0,35$ C. er C = ca. 0,35$ faar vi en meget blank overflade, medens vi i de to andre tilfælde faar en mere ru overflade. endvidere kan vi ved en boreprøv® konstatere, om etaalet meget haardt, eller det er meget blødt. endelig kan vi bedømme haardhøden nogønlunde vod. en gniQt- prøve. 0,15 staal giver lange gnister i ©t lodret plan. Q,30 ataal giver li^eledea lang© gniøter i et lodret plan, mør. længden ör dofe nævneværdig kortere ond. 0,15 ataalets. 0,50 ataal givor kortere gnister, og disse holder sig ikke i den lodrette plan, men begynder at sprede aig. ved en gniatprøve kan vi ogsaa afgøre, om det materiale,vi undersøger, er aim. etaal, hurtigataal, skæremetal eller atøbø- lørn. aim. ataal giver gniatøl øooi dø tidligsro omtalte, nurtig,- ataal giver meget korte, rødlige gnister i spredt vifte, økæra- metal giver næsten in^en gnister, og atøoejern giver gnister dom alm, ataal, blot er de mere rødlige, o& i grænsezonen indtraaer smaa eksplosioner. . haarcLheden kan endelig prøves med. et brinell eller rocK®ai- prøveapparat, hvis et aaadant er til vor raadighed. endelig kan vi tit blive udsat for at afgøre om et materiale ør hærdet eller indsat, og dötte kan konstateres ved. $n knække- prøve; det indsatte materiale vil bøjes on del, inden det knækKQr, medians det hærdede materiale vil knække uden negøn væsentlig form- forandLring. nOtax vi har afgjort, om materialet ar hærdet eller indsat, kan vi i tilfælde af, at det er indsat, afgøre, om det er carbl- diceret eller nitrideret, ved hjælp af en gnistprøve; det nitri* clerøde la»g vil give gnister lignønde hurtigataaleta, blot ©n del. kraftigere, medens det carbidicerecLe lag vil give gnister, som vi kender dem fra aim. C ataal. 2. dien store mængd.6 af forskellige legeringer, vi under 2 kan bliva udsat for, gør, at det er meg.et vanskeligere for oa at beatenens, hvoi de forskellige materialer er hjemmehørende. ved. hjælp af vort syn afgør vi først oni materialet er far- vet eller ufarvet. a, farvet: materialet indeholder Cu: det kan være bronze eller messing, b. ufarvet: tunge eller lette legeringer. a. vi konstaterer cm let er messing eller oronze, ved at opvar- me materialet, or det meaøing vil Zn ( 0 danne hvide danip6,niøci8ns bronze ikke vil vise nogot tegn herpaß. vil vi kande den <* rrekte sammensætning, er der ikke andet at gøre ønd at foretage en aiia- lyae. b. de ufarvede metaller or vanakøligere at ekeln© f£a hinanden, naar vi ikke straks af vagten kan afgøre om ddt ©r en Al lege- ring eller en Sn > Pb legering. lejemetaller er altid meget tunge, og> disse udøkiller vi leifor temmelig nemt, medens vi vanskeligt kan godtgøre, om det er silumin, elektron eller en anden Al legering, hvis vi har af- gjort, at materialet hører hjemme under Al legeringerne. silumin kan vi i reglen kende, da det er meget vanskeligt at bearbejde, vi vil saaledes ngesten ikke kunne dtejø i det. locLdetin kend.es i reelen paa formen, men denne siger intet om kvaliteten, denne kan vi imidlertid, bedømme ved en bøjeprøvo. er det omtrent rent tin kan vi tydelig høre øn knitren,der opstaia.r, naar de enkelte krystaller trykkes mod hinanden, denne knitren bliver svagere og avagere deø mers Pb loddetinnot inde- hcldei, o& åen er lige hørlig, naar vi har 1/3 Sn ok 2/3 Pb, ofe denne sammensætning ønsker vi, naar vi vil have godt loddemetal.