Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

møtallografiske undersøgelser. da tidligere omtalte metoder til klassificering af de for- skellige materialer, giver i de fleste tilfælde ingen oplyG- nlng om materialets indhold af de forskellige stoffer, ønsker vi dette kan vi som tidligere omtalt lade en kemiker foretage en analyse af materialet, eller vi kan foretage en metallograf!ak undersøgelse. fremstilling af mikropræparater. vi udekærex et lille atykke af det materiale vi ønsker at under- søge. det lille atykke ølibea plant og poleres, paa dertil ind- rettede polergkiver. vi polører først paa smergel No. 3, her- efter paa No. 1, No. 00, No. 000, og til öidgt paa en filtekivs med poleremiddel. smergellærredet er paaklæbet paa støbejerneakiver med en blanding af 30 dele voks og 8 dele harpika, og, 6 dele veneziansk terpentin, polermidlet er gerne pulveriseret lerjord. hviø det ør et hærdet emn©, vi undersøger, maa vi ved. pole- ringen passe paa, at emnet ikke anløoes, da vi herved faar en strukturændring. öfter poletingen foretages en ætsnina af materialet, og vi ætaer gerne med en blanding 4$ HNO3 °S C3H5CH. vi akelner herefter de forskellige bestanddele fra hinanden efter farven af de dannede iltør eller efter hvor me^et da forøkelli^e dele er angrebet. naar emnet er atset dyppes det i rent C3H5OH, og> tørrea om- hyggeligt i filtrerpapir, vi maa ikke aftørre emnet, da vi her- ved nemt kan komme til at aftørre en del af ilterne. de forskellige beetanddele i etaal angribes mere eller min- dre af den omtalte ætaevædøke, men ferrit og Fe^C angribes ikke. vi kan kende forskel paa disse to bestanddele ved at ridsre i materialet med en meget spids naal. vi kan ridse i det rene Fe, men meget vanokeligt i Fe^C. bedre er det dog at ætse en gang til, men denne gang med pikrinøyre, da denne angriber FößC, men ikke Fe. efter den omtalte behandling af materialet vil vi faa: 1. ferrit. har vi undersøgt staal med meget lidt C, vil vi faa et billede af rønt ferrit, der viser sig som ret store, klare krystaller med skarpe korngrønøer. 2. staal med 0,5% C. ferrit og perlit. 1 mikroskopet ser vi et finkornet materiale beataaende af et klart net af ferrit, o& mørke felter af perlit. 3. staal med o,9$ C. lammelar perlit. de lyseste lameller er ferrit, og de mere mørke er FejC. 4. staal med 1,3$ C. perlit og austenit. vi aer en lye auatenitgrundmaøøe med mørkere korn af perlit. 5. ledeburlt. 4,3$ C, vi eer en lye grundmasae beataaende af F63C, og i denne er lej- ret austeni tkorn, med. svage korngrænser. aus teni tkorn ene har et C indhold, paa 1,7$, og ser vi lidt nøjere paa et saadant aus te- nitkorn, vil vi øe at austenitten har spaltet sig i Fe^C og perlit. 6. støbejern med under 4,3$ C. vi har en grundmaske af FesC, og> i denne spaltet austenit, aaa helhedsindtrykket blivør: F63O grundmaøae med perlitkorn. 7. over 4,3^ C, apejljefn. vi aer lange lyae Fø^C krystaller beliggende i ledebuzit grund- masae. ° 8. hvidt raajern over 4,3$ C, FejjC grundmasae med austenit. i auatønitten har vi sekundært ud- skilt Fe^C i lange tynde naale. (sammenlign rene Fe - C legeringer 1, aide ) naar vi under normale omstændigheder ser paa st eller andet atø- bejexnaemne, maa vi buøke paa, at vi altid, har større eller min