Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-4- dre mængder af frit grafit, der viser Qig som meget mørke parti- er. endvidere kan vi have en del følgestoffer, der gerne giver farvede partier. 9. perlitgodQ möcl 3,15$ C, 1,1$ Si og 0,75$. Mn. vi ser tydelig perlitstrukturen, og i denne ømaa farvede partier, og endelig de mørke grafitkryøtaller. (aflange). vi har set, hvorledes vi af et mikropræparat kan afgør©, nviiKe stoffer vi har i et forelagt materiale. af mikropræparaterne kan vi ogaaa afgøre, hvilken varmebehand- ling, materialet har været underkastet. 10. øtaal med 0,9$ C. har dette været opvarmet til oa. 800 grader har vi faaet kuglefor- met perlit. 11. ataal mecL 0,5$ C. a. aim. omstændighed, me&et finkernet. (ae 2). b. opvarmet til 900 grader, kornene ar paa grund af coallessen- sen vokset til over den dobbelte størrelse. c. opvarmet til 1500 grader, kornene er vokset yderligere, og vi har faaet en strukturændring. (withmann-stetischstruktur). dL. efter bearbøjdning ved 900 grader alaas kornene i styK^er, og vi faar struktur som under a, denne kunde vi o&saa have op- naaet ved. en udvarmning til ca. 800 grader en hurtig afkø- ling. 13. ataal med 1,3$ C efter hærdning. vi ser en lya grundmaske bestaaende af austenit, og i denne aor^ø naale af martensit, „ „ 14. ataal med 0,5$ C. opvarmet til 1000 grader og afkølet i HpO. vi ger Ten martenaitstruktur. 15. ataal med 0,9$ C. opvarmet til 850 grader, o& afkølet i H3C til 600 grader, resten i luften, viaer meget fine korn, aorbitstruktur. 16. ataal med 0,5$ C. opvarmet til 1000 grader og afkølet i HgO til 350 grader, resten i luften. vi ser en lya grundmassø af martensit, og sort© partier oestaaenae af troostit.