Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

1. forbrænding i faste legemer, a» tørre kul b. kul, der indeholder lygtige bestanddele. 3. forbrænding af luftformige brændsler. 4. forbrænding af pulverformede brændsler. 5. forbrænding af flydende brændsler. 1. faste. vi tænker os at være i besiddelse af en bunk© kul og vil brænde denne, dette kan imidlertid ikke lade sig gøre, da der ikke er luft nok mellem stykkerne til at vedligeholde en forbrænding, vi maa altsaa anbringe kullene i et fyr, hvortil vi kan lede den til forbrændingen nødvendige luft, fyret bygges af ildfaste ma- terialer og brændslet anbringes paa en rist, gennem hvilken luf- ten ledes til. brændselshøjden eller indføringsdybden er den vej luften skal passere gennem brændslet- a- tørre. fig.l. vi anbringer det tørre brændsel i fyret fig.l. og antænder det•antændelsen sker ved lav temp» og C iltes til COg. efter- haanden som forbrændingen skrider frem stiger temp.; og dette foraarsager, at forbrændingen skrider endnu hurtigere frem og i højden 4-6 gange stykstør- relsen faar vi en temp, paa 1200 grader, der holder sig nogenlunde const, fra dette lag trænger røgluften videre op gennem fyret, og luften indeholder end- nu lidt 0* i højden 6-8 gange styk- størrelsen er den resterende 0 mængde forbrugt, og vi faar ufuldstændig for- brænding, der giver en del CO. temp, er rtft samtidig faldet en smule, des højere vi gaar op i fyret »des mere CO faar vi, men det bliver ikke ved at gaa saaledes, idet 2C0 vil brænde til C02 og C, naar gennemglødningen skrider frem i de øvers te lag, og temp, vil derfor stige en smule igen, og vi slutter til sidst med et fyr fyldt med glødende brændsel. vi har set, at vi paa forskellige steder i fyret har COg og CO. vil vi benytte fyret som generator, maa vi indrette brændselshøjden, saa vi faar CO bestandigt, og altsaa ikke saa CO igen maaske vil brænde til C02. naar vi begynder paa frem- stillingen af gassen vil vi have en del CO2, da gennemglødnin- gen ikke er fuldbyrdet i de øverste lag, og ved paafyring fra oven maa vi passe ikke at fyre saa meget paa ad gangen, at vi faar et lag, hvor 00 vil brænde til 002« i den højde, hvor C er bestandigt, har vi en temp, paa ca. 1200 grader, og vil vi benytte gassen direkte, er det ikke rart, at temp, er saa høj, og vi tilsætter derfor JigO dampe fra en beholder under fyret, idet HoO trænger op gennem det g lød en- de brændsel vil HgO spalte sig til 2H og O. H vil gaa i gassen og gøre denne bedre, og 0 vil danne COg og 00. ved spaltningen af H20 vil der bindes en hel del varme, og vi faar altsaa ned- sat temp., og vi regner gerne med ca. 800 grader, herunder naar vi sjældent, men det vilde heller ikke være heldigt, da vi jo ønsker, at CO skal være bestandigt, vi har tidligere set, at COg er det bestandige ilte ved lav temp. . . benyttelsen af HgO har tillige en anden fordel: hvis vi anvender billigt brændsel med lav cindringstemp. for asken vil en nedsættelse af temp, i de nederste lag let kunne foraarsage, at asken vilde samle sig i et sammenhængende lag. dette vil imidlertid den gennemstrømniende HgO forhindre, og asken forbliver i smaa partikler. vi inddeler fyrene efter brasndselshøjden: aim. fyr. vi faar ingen udvikling af CO (lavt fyr) halvgasfyr. vi faar baade 002 og CO (middelhøjt fyr) helgasfyr eller generatorer, vi faar kun CO. (højt fyr). til alle arter af fyr benytter vi lufttilførsel, denne kan være primær eller sekundær eller begge dele, den primære luft ledes til under risten, medens den sekundære luft tilledes gennem et sidehul i fyret, den sekundære luft er undertiden for-