Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-5- 1 kg, rent C forbrænder til COp under udvikling af 2510O kgo. 2 kg. - S - SO? - - - 220Q - 3 kg. - H - HOp - - 2100 - 4 kg. - C - 00 - - 2^0 - de ovenfor nævnte antal kgcal. angiver Hn, og man har opstil- let formler til beregning af Hn for de forskellige brændsler,idet man først har foretaget en analyse af brændslet for at faa bestemt indholdet af brændbare bestanddele, de forskellige mængder indsæt* tes i formlen og vi faar udtrykt Hn. en saadan formel har vi i duions formel, der passer glimrende for stenkul, men derimod slet ikke for flydende brændsler, og dette skyldes, at de forskellige bestanddele er bundet kemisk med hinanden, og spaltningen er derfor ledsaget af varmetoninger, som vi ikke har regnet med i formlen. under forbrændingen af kul sker dér flere forskellige ting, idet forbrændingen ikke indtræffer straks, en del kulbrinter, tjae- Te og andet vil træde ud fra brændslet og brænde, inden selve kul- let bryder i brand, endvidere vil der under forbrændingen optræde fo rskellige di s sosi ations fænomener; i bunden af ovnen vil C brænde til COg, og COg stiger til vejrs og møder maaske glødende bestanddele, CO g er da ikke bestan- dig, men spaltes i 00 og 0. vi regner gerne, at 00 er det bestan- dige ilte over 1000 grader, medens OO2 er bestandigt under 1000 grader, det dannede 00 vil imidlertid brænde, naar det naar uden for brændselslaget, eller hvis temp, skulde falde. H vil ligeledes brænde til HgO, der spaltes i 2H og 0, naar HgO kommer i berøring med glødende bestanddele, den frigjorte 0 vil angribe materialet og H vil brænde, naar det naar uden for brændselslaget, eller hvis temp, falder. • naar H og 00 naar uden for brændselslaget vil de altsaa brænde til HgO og COg; disse to forbrændingsprodukter er imidler- tid ikke bestandige ved højere temp., selv naar de ikke er i for- bindelse med glidende bestanddele, denne ubestandighed. indtræf- fer imidlertid først ved ca. 2000 grader, og det har derfor ikke saa stor betydning for os. den teoretisk højeste temp. vi tænker os foretaget en forbrænding med den teoretisk bereg- nede luftmængde og maaler røgens vægtfylde, dividere vi herefter Hn med vægtfylden vil vi faa den teoretiske temp. denne temp, kan ikke opnaas i praksis, men" vi forsøger at komme den saa nær som muligt, des mere intensivt forbrændingen foregaar, des mindre varme afgives der som tab, og des højere temp, opnaar vi. vi vil altsaa forsøge at faa forbrændingen til at forløbe saa intensivt som muligt, og et middel til at op- naa dette er anvendelse af kunstig blæst. blæsten har ogsaa en anden vigtig opgave, idet den skal sørge for de rigtige tryk paa de forskellige steder i vor ovn. paa fyrpladsen har vi atm. tryk, og over fyret vil vi have et undertryk paa ca. 10 mm/HgO, naar vi ikke anvender blæst i kanalerne vil vi faa et yderligere trykfald paa grund af led- ningsmodstanden, og vi vil ende med det mindste tryk i bunden af skorstenen, har vi en ovn med isoleret varmerum, vil der være undertryk i dette, naar vi ikke anvender blæst, og vi vil derfor faa en kold mængde luft ind i varmerummet hver gang vi aabner for ovnen, og dennes temp, vil falde, dette forhindrer vi ved at anvende blæst, og vi opnaar at faa et overtryk i var- me rummet. naar vi vil starte en forbrænding, maa vi først opvarme brændslet til antændelsestemperaturen, brændslet vil da bryde i brand, brændslet bryder imidlertid ikke i brand momentant, og vi taler derfor om en tændings tid, hvorved vi forstaar den tid, der medgaar til at antænde en bestemt mængde af brænds- let, antændelsen foregaar altsaa med en bestemt hastighed, tæn- dingshastigheden, som er meget forskellig for de forskellige brændsler, saaledes er tændingshastigheden for en blanding af gas og luft mange gange større end for en bunke kul. tændingshastigheden stiger med trykket.