Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

bygassen har kun betydning for mindre anlæg f.eke. smaa hærdLeovne. gassen har i aim. ledninger et overtryk paa 50“&0 mm/HgO, og naar vi sørger for ikke at faa større trykfald end 10 mm/lføO fra ledning til hane, vil vi faa en udstrømnings- hastighed paa ca. 7/lOO.cL m/sek, naar d er maalt i mm. generatorgaesen har meget stor betydning, og anvendes baade som brændsel til ovne og som gas til gasmotorer. c. flydende. naturlige petroleums arter. raaolie (afrensningsprodukt fra olie; destilater benzin og aim. petroleum) raaolie anvendes som brændsel i mange smaa ovne. tjæreolie (afrensningsprodukt fra tjære; destilat benzol), anvendes undertiden til meget fine lodninger. ved 4-5 grader bliver vore olier meget træge, og de løber derfor svært i vore ledninger, vi maa derfor sørge for opvarm- ningsbeholdere. opvarmningsbeholderen til tjæreolie er gern© anbragt lige over den ovn i hvilken den skal anvendes, da den- ne olie er den mest træge ved lav temp. mat. Hø.pr. kg. m^L ra^R amrk. raaolie 10300 11,2 12,2 russisk 10400 11,6 12,6 rumænsk 9600 11,0 11,5 maesut 10500 10,6 11,8 tjæreolie 8300 9,6 9,8 den senere tids udvikling har indført oliefyring,mange steder, og særlig til emaa ovne, der ikke gaar i stationær drift. til meget smaa ovne anvender vi som omtalt bygas som brsendeel. til lidt større ovne anvender vi olie som brændsel. til meget store ovne anvender vi kulstøv som brændsel. d. materialet. naar vi anvender selve materialet som brændsel, faar vi udviklet en god varme, men som tidligere omtalt betaler vi denne varm© dyrt, ser vi paa den mængde varme, vi faar udviklet i cupolovnen, stammer en stor del af den fra bortbrændingen af 3i, Mn og Fe. des mere vi brænder bort af disse stoffer des mindre aim.brændsel skal vi anvende, man kunde derfor fristes til at spare paa koks- bunken, men det vilde være en daarlig økonomi, da det saa i sær- lig grad gaar ud over Fe mængden, vi anvender derfor altid 9$ koke, da denne mængde giver en borfbTænding, vi kan være tjent med. 'brændværdierne for de forskellige materialer er størrelser, vi ikke eaa godt mat. Hø pr. Al 7U0 Mn 1725 Fe 1350 Zn 1315 3n H50 f 650O 9i 7&3O kan stole paa. kg. forbrændingsprodukt. AI2O3 MnO FeO ZnO SnO P2O5 Si<>2 bortset fra Al er metallernes varmeindboId ikke overvæl- dende, og vi har dei’for ikke saa stort udbytte af at "bortbrænde disse, derimod giver metalloiderne en udmærket varme. 2, forbrændingen. de brændbare bestanddele af brændslet forbrændes (iltes) Og de ikke ’brændbare 'bestanddele bliver tilbade som aske, den til forbrændingen nødvendige ilt faas fra luften (2I70 0), og under forbrændingen frigøres de i brændslet bundne kgcal, og vi faar udviklet varme.