Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-3- hertil maa vi anvende en lufthas ti ghed paa 10 m. vi maa heller ikke anvende større hastighed, da dette vilde bevirke, at vore ovne for hurtigt bliver forbrændt, kulstøvsskyen er nemlig at sammenligne med gas, og den brænder paa samme maade. det smuld, vi anvender til kulstøv, maa ikke have en fug- tighedsprocent større end 6, da støvet i modsat fald vil blive hængende i vore knusevalser. træ, tørv og brunkul har som omtalt ikke saa stor betydning for os, dog anvendes træ til optænding, naar vi ikke anvender tænde flamme. Ikke bagende stenkul er dyre, og vi anvender dem saa at sige ikke» disse kul anvendes i porcelainsindustrien. de bagende stenkul benyttes ikke til vore ovne, da askens cindringstemp, er temmelig lav. disse kul anvendes derimod til gasfremstilling, og undertiden som smedekul til vore esser, end- videre anvender vi undertiden disse kul i pulveriseret tilstand som tilsætning til støbesand. de kul, vi anvender som smedekul, skal være S og askefat- tige, og saadanne kul har en blank, dyb, sort overflade; er kul- lene matte, skyldes dette et stort askeindhold. de halvbagende kul anvender vi til vore ovne. antrasitterne er for dyre som brændsel, og de anvendes blandt andet til fremstilling af elektrodekul. de tørre kul anvendes som brændsel i krigsskibe. trækul fremstilles ved opvarmning af træ uden lufttilførsel, og trækullet er et meget rent og S fattigt brændsel med en traa- det, stor overflade, der opsuger alle de luftarter, der kommer i nærheden af det, derfor anvender vi trækul, naar vi ønsker at opvarme et eller andet materiale, uden at faa dette iltet, træ- kullet brænder ved forholdsvis lav temp., og vi anvender det, naar vi opvarmer staal til hærdning i esse. koks ér det brændsel, vi benytter mest, da det er mere S fattigt end kul. gasværks-koks fremstilles af bagende stenkul, og er der- for meget løse og porøse, dette brændsel er glimrende til fyring i kakkelovne. de koks, vi benytter i vore ovne, er fremstillet af halv ba- gerde stenkul (i dette tilfælde er det koksene, der er hovedproduk- tet, medens gasværkskoksene er et biprodukt. de koks, der er fremstillet af de halvbagende stenkul, kal- der vi for det meste for cinders. cinders skal have metalklang og en styrke af 0,8 kg/mm. aske- indholdet skal være mindre end 10%, og S-indholdet mindre end 1%. der findes engelske cinders med et S-indhold mindre end 0,6$, men disse er forholdsvis for dyre, og vi anvender for det meste westfalske cinders med et noget større 3-indhold. naar vi modtager en sending cinders, har det betydning for os, at vi kan se paa dem, om de er gode eller daarlige. vi har omtalt, at de skal have metalklang, endvidere skal de have en dyb graa farve, og de maa ikke indeholde mørke (sorte) Pletter, da dette kan være indhold af FeS (altsaa S). luftformige« de luftformige brændsler kalder vi som reglen for gasser: aim. gas, acetylen o.s.v. mat. Hø pr. m. m.L. m.R. an tænd e 1- sestemp. naturg. b ygas. koksovnsg. HgO gas generator gas hgfjovnsgas 8700 4700 4200 2600 1200 _ 860 “13-1 5,5 5 2,7 1,4 -0.84 14 6,2 5,5 3,5 2,5 600 gra. 700 gra. (af bagende k.) (af halvb. k.) de naturlige gasser har kun lokal betydning.