Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

-8- naar vi har brændt et eller andet af brændslerne, vil vi altid have en del aske tilbage, og denne bestaar af de ikke brændbare uorganiske bestanddele af brændslet, asken spiller en stor rolle for os, da dens cindringstemp. har overmaade ator betydning. under omdannelsen fra træ til antrasit ændrer asken karakter, idet træets aske er basisk (indhold af kali) og sten- kullenes aske er sur (indhold af SiOs). under denne omdannelse stiger endvidere askens smeltepunkt ira min. til max. benytter vi et af de første omdanneIsesprodukter, vil vi altsaa have en slagge med en lille cindringstemp., og den smelter derfor forholdsvis let. det beskyttende slaggelag smelter bort i smaa partikler, og vi risikerer at faa store iltninger af materialet. de forskellige sorter kul inddeler vi efter deres cin- dringstemp. for asken. cindringstemp. 600 - 700 grader. disse sorter anvendes ikke saa meget til motalogiske ovne, cindringstemp. 12 - 1400 grader. disse sorter har den største anvendelse. cindringstemp. over 1400 grader. disse sorter er under normale omstændigheder for dyre. vi anvender ikke saa meget de tre første omdannelses- produkter, da brændværdien er for lille i forhold til rumfan- get- vi anvender derimod, som det ogsaa fremgaar af cindrings- temperaturerne, unge kul med forholdsvis lav brændværdi og lang flamme. mat. Hø. pr-kg-i flygt, bes t. $h2o ■<! 1 p aske. m L m R. anttemp. træ 4200 70$> 25% . 3.5% 3.4 4.2 300 sra. torv 4600 60% 357? eV 3.2 4,0 300 æra. brunk.. 5200 4O/o 30$ 4.4 5,0 350 era. stenk. ikke b. 6200 . 38$ 25f 3-5f? 5.2 6.0 bagen;. 8000 — 3.5% 7% _ 7,8 8.3 halv b. 8300 13? . sy 8.3 8.6 400 æra.. tørre 8350 11$ 8.5 8.8 550 æra. 8400 _j£_ ■ .2 JUL. 8.9 6-700 gra kimstige brændsler. trækul 7900 - - - 8.2 8.4 400 æra,. koks. 79 50 8.5% 8,0 _8,2 „.7QQ..gra-.. foruden disse indhold, har vi altid et indhold af der for de naturlige brændslers vedkommende kan variere fra 1 til 6%, medens de kunstige brændsler aldrig indeholder mere end 1% 3. vi kan faa kul i harpet eller uharpet tilstand samt i forskellige størrelser. de uharpede kul anvendes ikke til vore ovne, da smuldet kan lukke eller stoppe for trækket, de harpede kul, hvor smul- det altsaa er sorteret fra, anvender vi derimod, og de gaar i handelen i følgende størrelser: hele større end 80 mm. knuste fra 50 til 80 mm. nødde - 30 - 50 mm. - 15 - 30 mm. smaa - 6 - 30 ram. smuld mindre end 6 mm. som omtalt anvender vi ikke kul med et indhold af smuld, men dette anvendes til fremstilling af kulstøv, der anvendes til de saakaldte kuls tøvsfyr. naar smuldet er knust skal stør- relsen være saa 75>» er under o,o2 mm i størrelse; denne for- dring stilles, for at kulstøvet kan holde sig svævende, og