Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

—9- virkning, naar vi ikke arbejder med reducerende atmosfære, idet FegO - 0 danner 2FeO; vi vil alts aa faa det dobbelte rumfang. vi har altsaa set at lerjordstenene vil vokse, og vi tilsæt- ter derfor en del rent SiOg, der jo som bekendt vil trække sig sammen, paa denne maade faar vi nogenlunde voulunmebestandige sten, (undertiden tilsættes vandfri t Ålg03, borosit). vore lerjordeten virker omtrent neutrale, idet de over for stærke syrer virker basiske og over for stwrke baser virker su- re . ser vi bort fra eventuelle indhold af NagO, KgO, FegO, o.s.v. kan vi betragte vore sten som en legering af AI2O3, Si02, CaO. ved betragtning af diagrammet ser vi, at vi ikke maa have for stort CaO indhold, da smeltetemp. da vil falde betydeligt. 3- andre ildfaste materialer. kul er et meget godt ildfast materiale, men det har den kede- lige egenskab, at det forbrænder, naar det udsættes for 0. kul benyttes pulverformet som bestanddel i digler. charmotte er knuste ildfaste sten fra lerhjørnet blandet med nyt ildfast materiale. * digler bestaar af: 48 dele ildfast ler, 48 dele charmotte og kulpulver, disse ’ digler har vi tidligere omtalt som aim. lerdigler. grafitdigler bestaar af: 60 dele grafit, 24 dele charmotte og 12 dele ildfast ler. grafitten er bedre varmeledende end lerjorden, derfor vil gra- fitdi gierne ikke blive udsat for saa store spændinger, som vi kan risikere det ved anvendelse af aim. lerdigler« grafit anvendes endvidere som ildfast materiale til elektro- der til elektroovne og som bestanddel af mufler. dolomitsten (til basisk slagge). betragter vi det tredie hjørne af diagrammet, vil det være na- turligt at tænke, at disse legeringer vilde være glimrende som ildfaste materialer, men de kan imidlertid ikke anvendes, da CaO i forbindelse med fugtig luft vilde danne Ca(0H)g- vi anvender imidlertid ildfast materiale, der minder en del om materialet i CaO hjørnet, idet vi erstatter CaO med MgO- MgO smelter ved 2800 grader, opvarmer vi MgO vil der ved 1600 grader vise sig en stark sammentrækning, og sten med ind- hold af MgO maa derfor brændes inden de anvendes. MgO sten kan fremstilles ved opblanding af MgO med ildfast ler, men mere anvendes kul som bindemiddel, kul anvendes i form af tjære, der ved brændingen afgiver sine flygtige bestanddele og tilbage faar vi et forkokset lag, der binder materialet ud- ’ mærket sammen. MgO stenene taaler ikke store temp.variationer selv om de » kan taale forholdsvis stor© temperaturer, deres mekaniske styrke er heller ikke stor, og vi anvender derfor kun diese sten,naar vi ør tvunget dertil. OrsOg,FeO aten (neutrale). disse sten anvendes til overgangslag mellem surt og basisk rea- gerende sten. CSi sten. 0S1 blandes med 10 - 15 7« ildfaet ler og brændes. vi faar sten, der er meget holdbare, hvis de ikke udsættes for flydende mø- taller eller aske, disse sten er ogsaa stærkt varmeledende og anvendes derfor meget til mufler. smeltepunktet for carborundumetenene er afhængigt af binde- midlets smeltepunkt, men vi regner gerne med ca. 1470 grader. 4. de ildfaste mørtler. disse mørtler fremstilles af kaolin eller aim- ildfast lør (bedst af samme sort som det til stenene anvendte) med knust charmotto som magringsmiddel• mørtlerne maa altid være noget mindre ildfaste end stenene, thi disse maa ikke paavirkes af driftstemp., medens mørtlen skal brændes faet ved denne temp., da den ellers vil smuldre bort for os-