Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger

1. 11.afsniJb» 4 . Is ol a ti onsrra t er i ale.,?. Det bedst isolerende stof er et lufttomt rum, og det næstbedste er stillestaaende luft. Vi kan. imidlertid ikke anvende stillestaaende luft, da vi altid paa grund af opvarmninger vil faa bevægelse i luften. Vi anvender derimod porøse materialer, da disse altid vil indeholde større eller mindre mængder af stillestaaende luft. Tørt sand er udmærket som isolationsmateriale, og kiselgur er li- geledes godt, men dette kan ikke taale 1000 grader i for lang tid, da det i saa tilfælde vil falde sammen til pulver. Asbest benyttes til mindre ovne. Traadformet asbest taalerjopvarm- ning til oa. 1500 grader uden at smelte,, Asbestpap er fremstillet at traadet asbest med bindemiddel vandglas, og derfor taaler dette- materiale ikke mere end 1000 grader. Isolersten bestaar af kiselgur blandet med 10 til 15% lerjord. Disse sten gaar under navnet molersten. Naar vi bygger en eller anden lille ovn, kan vi have 1 sten ild- fast materiale indvendig, et lag isolationisten og yderst 1 sten almindelig røde haandstrøgne sten» Isolationslaget anvendes dog kun, naar vi ikke ønsker at være generet af udstraalende varme. 5.J,Ovnbygninpen <, Vi vil nu se, hvordan vi kan fremstille vore ovne af de for haan- den værende materialer. Vi har omtalt at disse materialer findes i forskellige former og størrelser, og for at undgaa behukninger indretter vi ovnens dimensioner, saa disse passer mediet helt an- Aal hele eller haive sten. Som bindemiddel mellem stenene anvender vi ildfast mørtel, da almindelig cementmørtel vil smuldre ved 250 grader. Den ildfaste mørtel bestaar af ildfast ler blandet rp med sand af samme mate- riale, som de sten, vi benytter. Anvender vi silicasten blandes leret saaledes med. almindelig tørt sand. Kornstørrelsen for mag- ringssandet maa a ikke være over 1 mm, da vi som tidligere omtalt ikkemaa have mere end 3 mm fuge ved de ildfaste sten. Opmüringen af de ildfaste sten maa gøres meget omhyggeligt, da der ikke maa være de mindste utætheder mellem stenene, derimod udfylder man <ie ikke altid fugerne helt med mørtel, naar det drejer sig om ovne, der skal anvendes til ~ieget højte tenperaturer. Det er ikke nemt at mure med disse sorter mørtel, og det er ikke nemt at faa en ovnvæg til at staa, derfor tilsætter vi undertiden en lille smule cement, dekstrin, lim eller lignende til vore mørt- ler, for at faa dem til at hænge nogenlunde sammen. Naar ovnen er muret op, er den ikke færdig, endnu mangler vi at brænde mørt- len; dette gøres imidlertid samtidig med den første gang, ovnen anvendes, De murtykkelser, vi anvender er indvendig i større ovne 1 sten, i smaa f sten. Herefter kommer undertiden 1 sten isolersten, og herefter de almindelige haandstrøgne sten, eller beklædning af jern- plade . Til smaa ovne anvender vi ikke isolersten, men mellemrummet mel- lem muren og beklædningspladen udfyldes med almindeligt tørt sand. Tykkelsen af sandlaget er som reglen ca, 1”, og anvendelsen af sand har den fordel, at eventuelle revner udfyldes med sandskorn, til meget smaa ovne anvender vi asbestmellemlag. fig. 16. isolationslagets placering«