Metallernes Teknologi I, Optegnelser til Forelæsninger
Forfatter: E. Thaulov
År: 1932
Sider: 12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fig. 17 .
2,
Vi kunde "laaske tænke os at mure de ild*-
faste sten cg de almindelige sten i for-
band., som fig» 17 viser5 men naar vi
erindre, c.t chamottes ten (lerjordsten)
træklær sig sammen og silicasten udvi-
der bliver vi klar over, at dette
ikke kan lade sig gøre, da forbandste-
nene vilde knække., Vi havde da ikke sp-
naaet at styrke konstruktionen, men
tværtimod at gøre denne svagere.
Afdækningen af ovnen foretages til smaa ovne med afdæknings-
plader, der gaa.r i handelen i forskellige størrelser. Undertiden
bygges hele smaa ovne af saadaiwe plader«
Ønsker vi at fremstille en ov.i, der er saa stor, at vi ikke
kan anvende afdækningsplader, maa vi mure en hvælvning, som afdæk-
ning .
fig. 18 En saadan hvælvning vil have tilbøje-
ligheder, til at trykke ovnvæggene
fra hinanden, og disse maa derfor have
saa stor styrke, at de kan modstaa de
fra hvælvingen kommendr tryk, veder-
lags trykkene . Vederlagstrykket vil væ-
re afhængigt af vinklen v. Des større
vi anvender v, des mindre tryk, vil vi
faa. En brugelig værdi for v, der an-
vendes meget i praksis faas af: tgv ”
-g- ( i fig, 18 svarende til a = b) .
fig. 19 Det ildfaste materiale er som omtalt
ikke i stand til at overføre store
kræfter, vi kunde derfor tænke cs at
gøre ovnvæggene tykkere, hvis de almin-
delige anvendte tykkelser ikke kan hol-
de til de vederlags tryk, som vi vil
faa i den i øjeblikket tænkte konstruk-
tion« Dette gøres imidlertid aldrig,
vi anvender derimod stagbolte som vist
i fig3 19.
Ovnfundamen.tet öestaar af beton, men vi maa stadig erindre,
at beton ikke taaler mere end 250 grader, derfor bygges ovnen ikke
direkte paa fundamentet, men. oven p&a fundamentet anbragte profil-
jern. f.eks. U jern.
Skal vi have huller i ovnvæggen, maa vi forstærke denne i
hullernes nærhed, f.eks. med stagbolte. Undertiden indsættes ram-
mer, der ikke maa være end ca. gang saa brede som selve væggen,
da vi ikke ønsker, at de skal blive udsat for direkte straaling fra
ovnen. Rammerne er som regel af støbejern. og undertideb af smede-
j ern.
Ovndøre.
fig. 20 Ovndørene anbringes som vist i fig.
og vi aabner dem ved hjælp af et snor-
T.r-æk, for ikke at skulle staa lige
foran ovnen, naar vi ønsker at aabne
denne.
Selve ovndøren bestaar af en ramme, i
hvilken der- kan være anbragt en ildfast
j ladej. eller i hvilken der er opmuret
med ildfaste sten. Undertiden er ovn-
dørene beklædt med jerplade.
Murværket i en ovn kan ikke vare evigt, da ovnene skiftevis
opvarmes og afkøles og murværket herved efterhaanden bliver skørt.
Levetiden for vore ovne angives 1 antal fyr»
En cupolovn har en levetid paa ca. 150 fyr, medens en flam-
meovn med hvælvning .har en neget mindre levetid.