Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
94 DEN NYERE TID Fig. 101. Davy. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) Davy var Søn af en fattig Træskærer og kom tidligt i Lære hos en Kirurg, hvor han fik Lejlighed til at studere Naturvidenskaberne, især Kemi. 20 Aar gammel fik han en Ansættelse i Bristol ved en Institution, der gav sig af med at undersøge, om der var nogen helbredende Kraft i de forskellige Luftarter, man i den sidste Menneskealder havde opdaget. Her kunde Davy rigtig eksperimentere med Luftarterne, og han opdagede, at Kvælstofforilte (den Luftart, man anvender ved Gasbedøvning) havde bedøvende Virkning. Ved denne Opdagelse og ved Un- dersøgelser over Virkningen af Brint og Kultveilte blev Davy kendt, og i Aaret 1801 blev han kaldet til Pro- fessor i Kemi ved „Royal Institution" i London, hvilken Stilling han be- klædte til 1813, da han drog ud paa en længere Udenlandsrejse til Frank- rig og Italien. Fra 1820 opholdt han sig dels i England og dels paa Rej- ser for sit Helbreds Skyld. Han ar- bejdede ivrigt for at vække almen Interesse for Kemien, idet han holdt populære Foredrag over kemiske Emner, og han virkede for at gøre Kemien anvendelig i det daglige Liv og i Teknikken; selv opfandt han Sik- kerhedslampen (se Afsnittet: Brænd- stoffer). Davy søgte at finde en Sammen- hæng mellem kemisk Tiltrækning og elektriske Strøm ved kemiske kendte til at frembringe de stærke elektriske Strømme, som man i Nutiden kan faa, raadede Davy dog over stor elektrisk Kraft, da han ved Hjælp af mange galvaniske Elementer kunde skaffe sig et stærkt Batteri. Med Strøm fra et saadant Batteri præsterede Davy store Ting; han opfandt Buelampen, som senere har faaet stor Anven- delse i den kemiske Teknik, og han prøvede Strømmens Virkning paa for- skellige kemiske Forbindelser, bl. a. Kalium- og Natriumhydroxyd. Der ud- skiltes da smaa, metalglinsende Kugler, som antændtes i Luften og brændte med stærkt Lys; de smaa Kugler var Kalium og Natrium. Opdagelsen af disse to Grundstoffer vakte uhyre Opsigt. Man havde hidtil troet, at Alka- lierne var usammensatte Stoffer, og saa fandt man nu i dem et Par Grund- stoffer med de mærkeligste Egenskaber, Metaller, der kunde brænde i Vand, Elektricitet, og han benyttede den Arbejder. Skøndt man ikke dengang