Kemien I Menneskets Tjeneste

DEN NYERE TID 93 Forbindelser. I Kullets to Ilter Kultveilte og Kulilte fandt han, at til samme Mængde Kulstof var der i Kultveilte dobbelt saa megen Brint som i Kul- ilte; af Kvælstoffets fire Iltforbindelser fandt han ligeledes, at de Iltmængder, der forbinder sig med samme Mængde Kvælstof, staar i simple Vægtforhold til hinanden. For bedre at faa Oversigt over Daltons Resultater, vil vi stille dem op saaledes, idet Navnene paa Grundstofferne betegner bestemte Vægt- mængder: Kulbrinter: Ætylen = Kulstof -f- Brint Metan = Kulstof 4- | Brint I Brint Kulilter: Kulilte = Kulstof Ilt Kultveilte = Kulstof ~E ! J!1 I Ilt Kvælstofilter: Kvælstof I Kvælstof I ‘ Kvælstof -f- Ilt Kvælstof I , Kvælstof I I j] Kvælstof + ! !!* Dalton udledede nu heraf følgende Resultat: Naar samme Mængde af et Element forbinder sig med forskellige Mængder af et andet Element, staar de sidste Mængder i simple Forhold til hinanden; og disse Forhold kan ud- trykkes ved hele Tal. Denne Sætning kaldes Loven om de multiple Proportioner. Som Forklaring paa disse simple Vægtforhold fremsatte Dalton 1808 Atomteorien. Hovedpunkterne i denne er: Ethvert Element bestaar af ensartede Atomer af uforanderlig Vægt. De kemiske Forbindelser dannes ved, at de forskellige Ele- menters Atomer forener sig i de simpleste Talforhold. For Kemiens Udvikling har Atomteorien haft stor Betydning. Teorien blev gunstigt modtaget af de fleste af Datidens Kemikere, selv om der na- turligvis fandtes nogle, der rakkede ned paa den eller forsøgte at tilskrive andre Fortjenesten af at have udtænkt den. England havde samtidig med Dalton en Mand, der ogsäa har haft stor Betydning for Kemiens Udvikling, nemlig Humphry Davy (1778—1829).