Kemien I Menneskets Tjeneste

92 DEN NYERE TID AB + C AC + B. Hvis nu enten AC eller B er flygtige Stoffer, der gaar bort i Luftform, eller uopløselige Stoffer, der udskilles som Bundfald, faar enten AC eller B ingen videre Indflydelse paa Omsætningen, der altsaa foregaar saaledes: AB + C-> AC + B (se S. 45). Berthollets Afhandling om den kemiske Tiltrækning (1803) skaffede ham et meget anset Navn. Da han fandt, at de kemiske Omsætninger af- hang af Stoffernes indbyrdes Mængdeforhold, sluttede han, at en kemisk Forbindelse kunde indeholde Grundstofferne i vekslende Vægtforhold. Om dette Spørgsmaal udspandt der sig en livlig Debat mellem Berthollet og hans Landsmand Joseph Louis Proust (1755—1826); Proust anstillede Forsøg, der var nøjagtigere end Berthollets og paaviste, at Grundstofferne ind- gaar i kemiske Forbindelser i uforanderlige Vægtforhold. En fuldstændig Forklaring af de kemiske Vægtforhold giver Atomteo- rien, som blev fremsat af Englænderen John Dalton (født den 6te Sep- tember 1766). Daltons Fader var en fattig Uldvæver, og Sønnen maatte allerede i en Alder af 13 Aar tjene sit Brød ved at undervise Børnene i Fig. 100. Dalton. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) Landsbyen. To Aar efter kom han i Huset hos en Fætter, der drev en Kostskole, som Dalton senere overtog Ledelsen af. Her ar- bejdede han saa grundigt med Fysik og Matematik, at han 1793 kunde overtage en Lærerplads i disse Fag ved en større Skole i Manchester. Da Skolen 6 Aar efter blev flyttet fra Manchester, blev Dalton tilbage og ernærede sig fra nu af som Privatlærer. Samtidig kastede han sig over kemiske Ar- bejder, og hans Opdagelser og Afhandlinger skaffede ham Anseelse baade hjemme og i Udlandet. Han blev optaget som Medlem af baade engelske og udenlandske videnskabe- lige Selskaber; Universiteterne i Oxford og Edinburgh gjorde ham til Æresdoktor, og paa sine gamle Dage fik han en lille aarlig Understøttelse af Kongen. Dalton døde den 27de Juli 1844. — Ved Undersøgelse af Luftarterne Ætylen og Metan, der begge bestaar af Kulstof og Brint, fandt Dalton, at i Metan var der til samme Vægtmængde Kulstof dobbelt saa megen Brint som i Ætylen. Dette simple Vægtforhold interesserede ham, og han gav sig til at undersøge flere lignende