Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
DEN NYERE TID 91 Spørgsmaalet saa rejst af en af disse, Guyton de Morveau, og 1787 lyk- kedes det ham at faa Sagen frem, idet han sammen med Lavoisier og Berth oliet udgav en Navnefortegnelse. Denne Fortegnelse har haft stor Betydning; for en stor Del benyttes den endnu. For Datiden betød den et meget stort Fremskridt, men efterhaanden som andre Opfattelser af Stoffer- nes Sammensætning og Egenskaber gør sig gældende, og der stadig kommer flere og flere nye Stoffer til, baade Grundstoffer og kemiske Forbindelser, kommer Navnespørgsmaalet atter frem. Nu har vi ofte for samme Forbin- delse flere forskellige Navne, og hvert Navn udtrykker en Opfattelse, der paa et vist Tidspunkt har været anset for den rigtige. Vi har saaledes f. Eks. for Luftarten Kultveilte det internatio- nale Navn „Kuldioxyd" (oversat paa Dansk ved „Kultveilte") men tillige Navnet „Kulsyreanhydrid" (betyder Kulsyre -r- Vand) samt Navnet „Kul- syre", der er en gammel Levning fra Lavoisiers Tid, da man mente, at en Syre bestod af Ilt i Forbindelse med et Ikke-Metal. Hvad der gælder om Kultveilte gælder om en Mængde an- dre Stoffer, saa Trangen til en for- nuftig Navneliste er lige saa stor nu, som den var i Slutningen af det 18de Aarhundrede. Fig. 99. Bertholiet. Lavoisiers berømteste Samtidige (stange: zeitait. d. chemie.) er Franskmanden Claude Louis Bertholiet (1748 1822), som har fore- taget vigtige Undersøgelser over kemiske Omsætninger. Før hans Tid var det den almindelige Anskuelse, at en kemisk Omsætning bestemtes udeluk- kende af Tiltrækningen mellem Stofferne, og en Omsætning mellem to Stoffer maatte derfor altid gaa ud paa at frembringe de samme nye Stoffer. Dersom vi tænker os, at et Stof AB paavirkes af et andet Stof C, og at Til- trækningen mellem A og C er større end Tiltrækningen mellem A og B, maatte der altsaa foregaa følgende Omsætning: AB 4- C = AC + B. Bertholiet paaviste nu, at ogsaa Mængdeforholdet mellem Stofferne havde stor Betydning; Omsætningen vil derfor kun gaa til et vist Punkt, og der indtræder nu en Ligevægtsstilling mellem Stofferne, hvor Omsætningen lige saa godt kan gaa til den ene Side som til den anden. Dette udtrykker vi nu ved Ligningen: