Kemien I Menneskets Tjeneste

90 DEN NYERE TID tidige franske Kemikere havde Mod til at forsvare ham, skøndt flere af dem spillede en fremtrædende Rolle i det politiske Liv. Naar hans Forsvarere henviste til det Tab, det vilde være for Fædrelandet at miste en saa frem- ragende Videnskabsmand, skal Retspræsidenten have svaret: „Vi har ikke mere Brug for Videnskabsmænd.“ Endelig blev han dømt: „som overbevist om at være medskyldig i et Komplot, der var rettet mod det franske Folk, og som havde til Hensigt at begunstige Frankrigs Fjender, idet det havde ud- suget det franske Folk og blandet Tobakken med Vand og andre Stoffer, der var skadelige for de Borgeres Sundhed, som brugte Tobak.“ Den 8de Maj 1794 blev han henrettet. Den nyere Tid. Vi har nu i korte Træk fulgt Kemiens Udvikling fra Oldtiden til Slut- ningen af det 18de Aarhundrede. Der er dem, som mener, at egentlig er det først med Lavoisier, Kemien begynder. Fra hans Tid er der i hvert Fald et mægtigt Opsving; det Arbejde, der paa Kemiens Omraade er udført i det sidste Aarhundrede, er et vældigt Arbejde i Sammenligning med hvad den foregaaende Tid har præsteret. De fremragende Kemikeres Antal er stort, hvad enten de arbejder med at udvikle de kemiske Teorier og derved skaffe Sammenhæng i den kemiske Viden, eller de arbejder paa at udnytte denne i Menneskets Tjeneste. De Mænd, der har ydet større eller mindre Bidrag til Udformningen af den kemiske Videnskab kan vi ikke ofre megen Plads, da vi i saa Fald skulde ind paa kemiske Teorier, der vel er af stor Betyd- ning for Kemikeren, men ligger udenfor denne Bogs Rammer. Vi vil derfor nøjes med at omtale enkelte Momenter i den moderne Kemis Historie. I hele den foregaaende Tid havde man benyttet ret tilfældige Navne paa de forskellige Stoffer, Navne, der skyldtes forskellige Tiders Opfattelse af Stoffets Sammensætning, eller Navne, som slet ingen Betydning havde. Nogle Stoffer havde saaledes flere Navne, der ofte alle var enten lige intetsigende eller lige forvirrende. Efterhaanden som man fik større Kendskab til Stof- ferne og bedre forstod at indordne dem i et System, følte man Nødvendig- heden af at give dem nye Navne, som svarede bedre til deres Egenskaber og til deres systematiske Plads. Det er en Bestræbelse, der er fortsat indtil den seneste Tid og stadig fortsættes, men det er altid gaaet saadan, at Navne- forandringen har været et godt Stykke tilbage for de kemiske Teorier og Systemer; den samme Regel gælder Nutidens Kemi. Allerede Bergmann arbejdede for en forbedret Navnesamling, men uden Held; flere Gange hen- vendte han sig til de franske Kemikere om Sagen. Paavirket heraf blev