Kemien I Menneskets Tjeneste

LAVOISIER 89 de fattige erstatte deres ringere Kulstofforbrug, da de har Raad til at skaffe sig bedre Næring. Derfor opfordrer han paa det indstændigste Samfundet til gennem sine Institutioner at afhjælpe dette uheldige Forhold, til at forbedre de fattiges Vilkaar og paa den Maade saa vidt muligt udjævne disse Ulig- heder. Lavoisier slutter sin Afhandling saaledes: „Det er ikke absolut nødvendigt at være Embedsmand i Staten og have Indflydelse paa dennes Organisation for at fortjene Menneskenes Taknemme- lighed og betale sin Skyld til Fædrelandet." „Ogsaa Naturforskeren kan fra sit Laboratorium udøve patriotiske Hand- linger. Han kan ved sit Arbejde formindske mangfoldige af Menneskehedens Lidelser og Sygdomme, forøge Menneskenes Velstand og Lykke, og selv om det ogsaa kun lykkes ham ad de nye Veje, han baner for Videnskaben, at forlænge Menneskets gennemsnitlige Levealder nogle Aar, ja kun nogle Dage, saa tør han dog haabe at blive anset for Menneskehedens Velgører." Vi har nu lært at kende Lavoisier som Menneske og som Videnskabs- mand, og selv om det kaster en Skygge over hans Karakter, at han nødigt indrømmer andre Forskere den Ære, de fortjener, saa ser vi i ham dog et Menneske med varm Følelse for Samfundets Smaa. Hvad han har udrettet for Kemien, er uhyre stort. Selv om vi erindrer, at der i Flogistontiden var samlet et stort Materiale af Kendsgerninger, saa nriaa vi huske, at Lavoisier selv indsamlede et uhyre Materiale, og at det var ham, der ordnede Mate- rialet, saa at der kom System og Sammenhæng i det. Før Lavoisier eksiste- rede der ganske vist Kemi, men det var en Kemi, som ikke engang havde- Klarhed over Begrebet Grundstof, en Kemi, der ikke anvendte Kemiens vigtigste Redskab, Vægten. Efter Lavoisier staar der en virkelig kemisk Vi- denskab, hvor der endnu er meget tilbage at naa, men hvor der overalt er lagt en solid Grundvold. Lavoisier er ubestridt Kemiens Grundlægger, Ke- miens største Mand og en af Verdenshistoriens største Personligheder. Endnu mens han levede, nød han den Triumf, at hans Tanker og Meninger sejrede, ikke blot i Frankrig, men ogsaa i England og Tyskland. Sjeldent har man set en Teori, der — som Flogistonteorien — fra at være Enehersker saa pludselig styrtede sammen. Da det nittende Aarhundrede brød frem, stod Kemien som en moderne Videnskab, parat til at bringe Menneskeheden Vel- stand og Lykke. Men hvordan lønnede Samfundet Mennesket og Videnskabs- manden Lavoisier? Under den franske Revolutions Rædselsherredømme blev Lavoisier 1794 anklaget og arresteret. Man mener, at Marat hadede Lavoisier, fordi denne havde udtalt en ufordelagtig Dom over en Afhandling om Ilden af Marat, og at Marat senere under Revolutionen benyttede sin Avis „Folkets Ven" til Angreb paa Lavoisier, og at disse Angreb blev Aarsag til Anklagen. Under- søgelsen varede i 5 Maaneder. Kun faa af Lavoisiers Venner og af de sam-