Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
96 DEN NYERE TID der findes da en særlig Klasse af Syrer, som man kalder „Brintsyrer“, dog i disse anser man ikke Brinten, men den anden Bestanddel for det syre- dannende Stof. Alligevel er Lavoisiers Teori om Syrerne undergravet, og 20 Aar efter erklærer Liebig Syrerne for at være Brintforbindelser. Den Mand, som i den første Halvdel af det nittende Aarhundrede betød mest for Kemien, var Svenskeren Berzelius. Hans Arbejder hører særlig Fig. 102. Berzelius. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) ind under den teoretiske Kemi, og der findes vel neppe nogen, der i samme Grad som han har præget en Videnskab. Det var ham, der først skabte et fuldstændigt kemisk System og det kemiske Tegnsprog, som er uundværligt for enhver, der skal trænge dybere ind i Kemien. Desuden udførte Berzelius en Mængde praktiske Ar- bejder; han opdagede flere nye Grund- stoffer og renfremstillede andre, som allerede var kendte, saaledes Kisel og Tantal. Jacob Berzelius fødtes den 29de August 1779 i Nærheden af Linkøping i en lille Landsby, hvor hans Fader var Lærer. 1796 kom han til Univer- sitetet i Upsala for at studere Medicin og Kemi. 1807 blev Berzelius Profes- sor i Kemi ved Stockholms Højskole; 1810 valgtes han til Præsident for Stockholms Akademi, som bevilgede ham en aarlig Sum for hans viden- skabelige Undersøgelser. Overalt nød han stor Ære, Kongen optog ham i Adelsstanden og gjorde ham senere til Friherre, Direktionen for de svenske Jernværker bevilgede ham en aarlig Pension, og de forskellige Landes viden- skabelige Selskaber gjorde ham til Medlem. Berzelius døde 7de August 1848. I den første Halvdel af det 19de Aarhundrede skete der en Spaltning af Kemien i den uorganiske Kemi og den organiske Kemi, en Spalt- ning, som af praktiske Grunde stadig opretholdes. Allerede i Slutningen af det 17de Aarhundrede gjorde man Forsøg paa at dele Kemien i den mine- ralske Kemi, den' animalske Kemi og den vegetabilske Kemi (sva- rende til uorganisk Kemi, Dyrekemi og Plantekemi). Flogistontidens Kemi- kere beskæftigede sig næsten udelukkende med den første Gruppe, naar undtages Scheele, som fremstillede en Række Plantesyrer (S. 82). Lavoi-