Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
DEN NYERE TID
der findes da en særlig Klasse af Syrer, som man kalder „Brintsyrer“, dog
i disse anser man ikke Brinten, men den anden Bestanddel for det syre-
dannende Stof. Alligevel er Lavoisiers Teori om Syrerne undergravet, og 20
Aar efter erklærer Liebig Syrerne for at være Brintforbindelser.
Den Mand, som i den første Halvdel af det nittende Aarhundrede betød
mest for Kemien, var Svenskeren Berzelius. Hans Arbejder hører særlig
Fig. 102. Berzelius.
(Stange: Zeitalt. d. Chemie.)
ind under den teoretiske Kemi, og
der findes vel neppe nogen, der i
samme Grad som han har præget en
Videnskab. Det var ham, der først
skabte et fuldstændigt kemisk System
og det kemiske Tegnsprog, som er
uundværligt for enhver, der skal trænge
dybere ind i Kemien. Desuden udførte
Berzelius en Mængde praktiske Ar-
bejder; han opdagede flere nye Grund-
stoffer og renfremstillede andre, som
allerede var kendte, saaledes Kisel og
Tantal.
Jacob Berzelius fødtes den 29de
August 1779 i Nærheden af Linkøping
i en lille Landsby, hvor hans Fader
var Lærer. 1796 kom han til Univer-
sitetet i Upsala for at studere Medicin
og Kemi. 1807 blev Berzelius Profes-
sor i Kemi ved Stockholms Højskole;
1810 valgtes han til Præsident for
Stockholms Akademi, som bevilgede
ham en aarlig Sum for hans viden-
skabelige Undersøgelser. Overalt nød han stor Ære, Kongen optog ham i
Adelsstanden og gjorde ham senere til Friherre, Direktionen for de svenske
Jernværker bevilgede ham en aarlig Pension, og de forskellige Landes viden-
skabelige Selskaber gjorde ham til Medlem. Berzelius døde 7de August 1848.
I den første Halvdel af det 19de Aarhundrede skete der en Spaltning
af Kemien i den uorganiske Kemi og den organiske Kemi, en Spalt-
ning, som af praktiske Grunde stadig opretholdes. Allerede i Slutningen af
det 17de Aarhundrede gjorde man Forsøg paa at dele Kemien i den mine-
ralske Kemi, den' animalske Kemi og den vegetabilske Kemi (sva-
rende til uorganisk Kemi, Dyrekemi og Plantekemi). Flogistontidens Kemi-
kere beskæftigede sig næsten udelukkende med den første Gruppe, naar
undtages Scheele, som fremstillede en Række Plantesyrer (S. 82). Lavoi-