Kemien I Menneskets Tjeneste

FYSISKE OG KEMISKE FORANDRINGER 9 kølet af det kolde Vand i Cylinderglasset. Saltet bliver tilbage i Kogeflasken (Fig. 9) eller i Retorten (Fig. 3); i Forlaget (Fig. 3) eller Prøveglasset (Fig. 9) faar man destil- leret Vand, som er rent, men har en flov Smag. Opløsning af Soda i Saltsyre. Kul- tveilte. Dersom vi opløser lidt Soda i Vand og atter inddamper Opløsningen, faar vi Soda tilbage. Opløsning af Soda i Vand er altsaa en fysisk Forandring. Lægger vi derimod lidt Soda i en Skaal eller et Glas og overhælder det med Saltsyre, ser vi, at det bruser livligt, idet Sodaen efterhaanden opløses, og naar vi inddamper Opløsningen, faar vi ikke Soda Fig. 9. som vi af Soda let kan smage, er og Saltsyre dannet tilbage, men et hvidt Pulver, almindeligt Salt. Her er altsaa et nyt Stof, nemlig Salt, og Opløsning af Soda i Salt- syre maa derfor være en kemisk Forandring. Da Soda opløstes i Saltsyre, lagde vi Mærke til, at der kom en livlig Brusning i Vædsken. En saadan Brus- ning viser, at der udvikles Luft; det, vi ser, er nemlig Luftdele, der stiger op gennem Vædsken som Bobler. Vi vil nu undersøge den Luft, der kommer af Soda og Salt- syre. I dette Øjemed fylder vi først et Glas helt med Vand og lukker det tæt med et Stykke Papir; derpaa tager vi det op, vender det om, og Vandet løber ikke ud (Fig. 10), fordi Luftens Tryk hindrer Pa- piret i at falde fra. Vi sætter nu Glasset ned i en Fig. 10. Skaal med Vand, tager Papiret bort, og vi ser, at vi kan løfte Glasset næsten helt op af Vandet, uden at der løber noget ud af det (Fig. 11). Dersom Van- det løb ud af Glasset, maatte det stige højere i Skaalen; men Luftens Tryk paa Overfladen af Van- det i Skaalen trykker stærkere end Vandet i Glas- set, og derfor kan det ikke løbe ud. Fig. 12 viser nu, hvordan vi kan opsamle. Luften. Glasset b er fyldt med Vand; i a overhældes Soda med Saltsyre, og a lukkes med en tæt Prop; Luften strømmer nu fra a op i b og trænger Vandet ud af b. Naar b er helt fyldt med Luft, lukker vi det med en Plade, Fig. 11.