Kemien I Menneskets Tjeneste

180 FLYDENDE OG FASTE BELYSNINGSSTOFFER Til Sønderdeling benytter man Kedler af forskellig Konstruktion; ofte er Kedlen selv roterende eller forsynet med et roterende Røreapparat. Til at begynde med var Glycerin et Biprodukt, som man ikke satte videre Pris paa, da man ikke kunde finde nogen større Anvendelse for det; senere blev Glycerin Raaprodukt for Fremstilling af Dynamit og røgfrit Krudt, og det gik saa med Glycerin, som det gaar med saa mange andre Biprodukter, at det efterhaanden var lige ved at blive Hovedproduktet. Gly- cerin selv brænder, naar det antændes, med en ikke lysende Flamme; ved Fig. 165. Sønderdeling af Fedt. (Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) Forbrændingen spal- tes det ikke til Gas- arter, og der udskil- les ikke glødende Kulstof. Vi ser heraf, at af de to Stoffer, som et Fedtstof kan spaltes til, er det kun detene, nemlig Fedt- syren, der har de lysende Egenskaber, og det er da ret naturligt, at den rene Fedtsyre ved Forbrændingen ly- ser langt bedre end Fedtstoffet selv. For- uden til Fabrikation af Sprængstoffer har Glycerin ogsaa anden Anvendelse. Paa Grund af dets sød- lige Smag benyttes det som Tilsætning til Likører; desuden bruges det til Smørelse samt til Sæbe og Salve, da det gør Huden smidig. En Blanding af Glycerin og Vand fryser meget vanskeligt, hvorfor man kan bruge Glycerin som Tilsætning til Vandet i Gasmaalere, der er udsat for stærk Afkøling. Voks er ligesom Fedtstoffer et Slags organisk Salt, men det indeholder ikke Glyceryl. Det fremstilles af Bierne, som benytter Voks til at lave deres Celler af. Naar Honningen er slynget ud af Cellerne, smelter man Vokset, valser det ud i tynde Plader, som bleges i Solen; undertiden anvender man ogsaa Blegemidler, dog ikke Klor, da dette Stof indgaar en kemisk Forbin- delse med Vokset, og et Vokslys, der var fremstillet af klorholdigt Voks, vilde ved Forbrænding udvikle noget Klorbrinte (Saltsyre). Foruden til Lys bruges Voks til Boning af Parketgulve og Møbler. Til det sidste Brug er Bi- voks dog ikke saa godt som Palmevoks, der har en lignende kemisk Sam- mensætning, men fremkommer paa Bladene af den brasilianske Vokspalme.