Kemien I Menneskets Tjeneste

FLYDENDE OG FASTE BELYSNINGSSTOFFER 181 Palmevoks er langt haardere end Bivoks og lader sig let polere blankt; sammenrevet med Sod og Terpentinolie benyttes det til Skosværte. Stenolie (Petroleum) har man kendt lige fra Oldtiden af, men det har ikke spillet nogen nævneværdig Rolle i Menneskets Tilværelse. Fra He- rodot ved vi, at der fandtes Stenolie paa den græske 0 Zante, og at man brugte Olien til Balsamering af Lig. Hos senere Oldtidsforfattere finder vi atter Stenolie omtalt; Plutark fortæller saaledes om en brændende Sø ved Ekbatana i Persien, og Plinius beretter om Indbyggerne i Agrigent paa Si- cilien, at de til deres Lamper benyttede Stenolie i Stedet for Olivenolie. Baade i Galizien og i Hannover har man i flere Aarhundreder kendt Stenolie („Oleum petræ", som er det latinske Navn for Stenolie); i Hannover brugte man det til Vognsmørelse, og i Galizien, hvor der er langt større Mængder, havde det en lignende Anvendelse; i Aaret 1848 bragte nogle polske Jøder en mørkegrøn Stenolie til Lemberg, hvor de solgte den til en Apoteker, som destillerede og rensede Olien, hvorefter han bragte den i Handelen som Lægemiddel. De store Stenolieaarer findes navnlig i de forenede Stater og ved Baku i russisk Kaukasien. Hvor længe man har kendt Stenolie i Amerika, er van- skeligt at sige. I Pennsylvanien har man fundet en Skakt, som førte ned til en Stenoliekilde, og af de Redskaber, der fandtes i Skakten, maatte man slutte, at den har været benyttet for over 500 Aar siden. Paa gamle ameri- kanske Kort fra det 17de og 18de Aarhundrede finder man Steder med Be- tegnelse, der tyder paa, at der her har været Stenoliekilder. Men Stenolien var et kostbart Stof, som næppe anvendtes til Belysning; ved forrige Aarhun- dredes Begyndelse kostede en Flaske Stenolie i Amerika 17 Kroner, og endnu i Aaret 1843 maatte man betale omtrent 1 Krone for den. Vendepunktet i Stenoliens Historie indtræder 1859. Ved Byen Titusville i Pennsylvanien blev der boret efter Vand; den 27de August var man naaet ned i en Dybde af 22 Meter, da der pludselig sprang en Vædske frem fra Jorden. Det var ganske vist ikke Vand, der kom, men Stenolie, og det endda en rigelig Straale, idet Kilden daglig leverede 3000 Liter, som efter Datidens Pris repræsenterede en Kapital af 2000 Kroner. For Ejeren var det en be- hagelig Overraskelse, og Rygtet om den rige Stenoliekilde bredte sig hurtigt. Folk strømmede til Pennsylvanien, købte Jord og gav sig til at bore efter Stenolie paa alle de Steder, hvor man kunde tænke sig, der var Haab om at træffe en Aare. Selvfølgelig var Lykkens blinde Gudinde ikke lige gunstig mod alle; der var nogle, som fandt rige Oliekilder i ganske ringe Dybde, andre maatte bore længe og fik ofte endda blot et magert Udbytte, og atter andre borede og borede uden at finde noget. Der herskede en sand „Sten- oliefeber“, som steg, da man stødte paa en Olieaare, der daglig gav 48000