Kemien I Menneskets Tjeneste

SPRÆNGSTOFFER 197 Kanoner, var der ingen særlig Anledning for Lægerne til at studere det menneskelige Legeme nøjere. Man behøvede ikke at sidde inde med ret stor Visdom for at se, hvad Vej en Pil eller en Lansespids var gaaet i Legemet. Ganske anderledes stillede Forholdet sig, naar en Kugle var trængt ind i et Menneske; den var ikke altid saa let at finde, og dersom man skulde skære i Legemet med Udsigt til et nogenlunde gunstigt Resultat, maatte Lægen nød- vendigvis først og fremmest kende Legemets Bygning, eller med andre Ord, han maatte studere Anatomi. Hvem der har opfundet Krudtet, ved man ikke; naar Historien lader Munken Berthold Schwarz fra Freiburg i Aaret 1313 under alkymistisk Arbejde opfinde Krudtet, har den efter alt, hvad der foreligger, ikke Ret; naar man i Freiburg har rejst en Mindestøtte for Schwarz, maa denne Støtte nærmest betragtes som et Ærbødighedstegn fra Menneskeheden over for en stor Opfindelse. Krudtets Historie gaar langt længere tilbage, selv om den ikke naar helt op til Moses. Med Sikkerhed ved vi, at de gamle Grækere og Romere ikke har kendt Krudtet, da de ikke kendte Salpeter. Dette Stof er i det 5te Aarhundrede kommen fra Indien eller Kina til Konstantinopel. Her fandt man, at naar man satte Salpeter til Stoffer, der var meget brænd- bare, og man derefter antændte Blandingen, kunde denne ikke slukkes, før det hele var brændt op. Dette Forhold forklares ved, at Salpeteret indeholder megen Ilt, som ved Ophedning afgives til det brændbare Stof. Idet man gik videre, udfandt man en særlig god Blanding, som i Historien blev kendt under Navn af den græske Ild; denne fremstilledes af Salpeter, Svovl, Beg og Harpiks, der sammensmeltedes med brændbare Olier, og naar den an- tændtes, fremkom der en stærk Røg, som fulgtes af et Knald og en mægtig Flamme, der ikke kunde slukkes, men vedblev at brænde endogsaa under Vand. Intet Under, at den græske Ild opvakte Forundring hos Fjenderne og fyldte dem med Frygt. Ved Hjælp af dette enestaaende Vaaben, den bræn- dende Fakkel, der kastedes ud paa Fjenderne, men som i Virkeligheden var det rene Legetøj i Sammenligning med Nutidens Skyts, opretholdtes det af- fældige græske Kejserdømme i en Aarrække. Selv de sejrsvante Arabere maatte opgive deres Ønske om at erobre Riget, da en stor arabisk Flaade i det 7de Aarh. blev opbrændt af den græske Ild; og endnu i det 10de Aarh. afslog Konstantinopel ved Hjælp af denne et truende Angreb fra Bulgarer- nes Side. Tilberedningen af den græske Ild var en Statshemmelighed, der blev omhyggelig bevaret; for os lyder det næsten utroligt, at en saadan Hemme- lighed kunde bevares i over 500 Aar. Til Slut blev den røbet, maaske til Saracenerne, som anvendte græsk Ild i Kampen mod Korsfarerne. I Tidens Løb har den græske Ild undergaaet Forandringer, idet den efterhaanden fik en Sammensætning, der har stor Lighed med Nutidens Krudt, hvad vi kan