Kemien I Menneskets Tjeneste

SPRÆNGSTOFFER 199 sionen. Man regner, at Krudtets Eksplosionstemperatur ligger over 2000°, og da Luftarter udvider sig stærkt ved Ophedning, vil den Luft, der dannes ved Eksplosion af 1 Kubikcentimeter Krudt, fylde ca. 3500 Kubikcentimeter. Naar vi nu tænker os 1 Kubikcentimeter Krudt anbragt i et Rør, der er lukket i den ene Ende, og vi antænder Krudtet, udvikles der en Luftmængde, der fylder 3500 Gange saa meget som Krudtet. Dersom Luftudviklingen sker i en uendelig kort Tid, bliver Trykket inde i Røret 3500 Atmosfærer eller saa stort som et Tryk af 3500 Kilogram paa hver Kvadratcentimeter. Dersom Røret er tilstrækkelig stærkt, vil Luften undvige gennem Aabningen, og hvis der foran Krudtet ligger en Kugle, bliver denne presset ud med en umaade- lig stor Kraft. Forbrændingstiden har meget stor Betydning. Den høje Eksplosionstem- peratur vilde, naar Varmen fik Tid til at virke paa Kugle, Fænghætte og Gevær, bevirke, at disse smeltede; naar dette ikke sker, er Grunden den, at Forbrændingen foregaar saa hurtigt. Man regner, at 1 Kilogram Krudt bræn- der op i V50 Sekund. Benytter vi tilsvarende Stoffer, men andre Blandings- forhold og en anden Behandling af Raastofferne, kan vi gøre Forbrændingen langsommere. Dersom vi saaledes lægger en Sølvmønt i en Blanding af 3 Dele Salpeter, 1 Del Svovl og 1 Del'Savsmuld, og vi antænder Blandingen, sker der kemiske Omsætninger, hvorved bl. a. Sølv og Svovl forener sig med hinanden til en kemisk Forbindelse, der smelter ved den udviklede Varme. Krudtets Sammensætning skal nu være saaledes, at det ikke angriber Metaldelene, og at Varmen ingen Indvirkning har paa disse. Sammen med Kuglen drives Krudtrøgen ud af Geværløbet; kun en ringe Del af de faste Stoffer bliver tilbage inden i dette. For at hindre disse Stoffer i at paavirke Geværløbet kemisk, maa man efter en Skydning rense det. Jo hurtigere Forbrændingen foregaar, desto pludseligere udvikles Luft- arterne, og desto større bliver Trykket paa Kuglen; heldigst er det dog, at Luftudviklingen vedbliver noget, efter at Kuglen er sat i Bevægelse, og at Trykket er størst i det Øjeblik, Kuglen forlader Geværløbet; den faar da den størst mulige Begyndelseshastighed. Jo større Projektilet er, desto vanskeligere er det at sætte det i Bevægelse. Til Kanoner maa man derfor anvende Krudt, der brænder langsommere af, da Trykket ellers kunde blive saa stærkt, at Kanonens Løb sprængtes, før end Kuglen naaede ud af det. Vi ser heraf, at man maa bruge Krudt af forskellig Sammensætning til Geværer og Kanoner. Til Sprængning skal man helst benytte Krudt med den størst mulige For- brændingshastighed, da der ved langsommere Eksplosion undviger Luft gen- nem Sprækker i Stenen uden at gøre Nytte. De tre Raastoffer Salpeter, Svovl og Trækul blandes i noget forskellige Forhold; efterfølgende Tabel viser Blandingsforholdet for forskellige Slags Krudt: