Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
SPRÆNGSTOFFER
Salpeter: Svovl: Trækul:
Græsk Ild 67 pCt. 11 pCt. 22 pCt.
Bøssekrudt (1649) ... 72 - 13 - 15 -
Moderne Jagtkrudt... 75 - 10 - 15 -
Sprængkrudt 65 - 15 - 20 -
Salpeteret er Hovedbestanddelen af Krudt, og man maa anvende Ka-
liumnitrat (S. 45), skøndt det er langt dyrere end Natriumnitrat, da det sidste
Stof er vandsugende. Der er gjort flere Forsøg paa at erstatte Kaliumnitrat
med andre Stoffer, navnlig Kaliumklorat (S. 16), der endnu lettere afgiver
Ilt. Allerede Lavoisier og Berthollet syslede hermed, men frygtelige
Eksplosioner belærte dem om den store Fare ved at anvende Kaliumklorat,
idet saadant Krudt forbrænder altfor hurtigt; desuden udvikles der Luftarter,
som ødelægger Geværløbet. Endogsaa Transporten af det er farlig, da der
let opstaar Selvantændelse, og man kan derfor ikke engang anvende det til
Sprængning, hvortil det ellers fortrinligt egner sig paa Grund af den hurtige
Forbrænding.
Oprindelig fik man største Delen af Salpeteret fra Indien, og man kendte
kun lidt til kunstig Fremstilling af Salpeter. Da den franske Republik var
kommen i Krig med næsten hele Europa, blev Staten afskaaren fra Indførsel
af Salpeter. Skøndt man 1794 havde henrettet Lavoisier og udtalt, at Repu-
blikken ingen Brug havde for Videnskabsmænd, maatte man dog hurtigt til
at søge efter den Slags Mennesker, da Staten var lige ved at komme til at
mangle Krudt. Det var da ogsaa en Kemiker, der gav Anvisning paa at frem-
stille Salpeter, idet man benyttede det Kalkiumnitrat, der udskiller sig paa
Vægge i Stalde og Kældere; ved Tilsætning af Kaliumklorid kan Kalkiumnitrat
omdannes til Kaliumnitrat.
Svovl findes i fri Tilstand navnlig i vulkanske Egne. Det Land i Eu-
ropa, der er rigest paa Svovl, er Sicilien; her findes det blandet med Gips
i Lag mellem forskellige Bjergarter. Man slaar Svovllagene løs med en Ham-
mer og fører det op til Jordens Overflade, hvor Svovlet skilles fra Sten-
arterne ved Udsmeltning. Svovlet smelter ved godt 100”, medens Stenarterne
har langt højere Smeltepunkt. Da Sicilien er fattig paa Brændsel, benytter
man en Del af Svovlet selv til Brændstof, idet Udsmeltningen foregaar i
Miler, der er indrettet paa lignende Maade som Kulmilerne.
Det udsmeltede Svovl maa yderligere renses, før det er brugbart til
Krudt. Rensningen foregaar i en Ovn, der er indrettet, som Fig. 172 viser.
I Kedelen o smelter Raasvovlet og føres gennem et Rør ned i Cylinderen c,
hvor det opvarmes til Kogning. Svovldampene gaar ind i det store murede
Kammer K. Saa længe Varmegraden her endnu er under Svovlets Smelte-
punkt, omdannes Dampene til ganske findelt fast Svovl, Svovlblomster, der