Kemien I Menneskets Tjeneste

SPRÆNGSTOFFER 201 sætter sig paa Kammerets Vægge; efterhaanden som Varmegraden stiger, fordraabes Svovlet til en Vædske, der lægger sig paa Bunden og kan tappes ud ved a; det løber da ned i Karret b og hældes derfra over i Træforme, hvori det størkner til Stangsvovl. Det er Stangsvovl, der anvendes til Krudt. Kullene, der anvendes til Krudt, skal være Trækul af saa ensartet Beskaffenhed som mu- ligt; de skal helst indeholde 80 pCt. Kulstof; Resten er Ilt og Brint. For at faa ensartet Kul maa man benytte bløde Træsorter, hvor Vævet helt igennem er ens og overalt har nogenlunde samme Askeholdighed. Bedst egner Tørstetræ og Elletræ sig hertil. Ogsaa Forkulningsmaaden er af stor Be- tydning. Man maa sørge for at skaffe sig porøse Fig. 172. Rensning af Svovl. Kul. Det faar man, naar man uddriver alle Tjærebestanddelene, som dannes under Forkulningen, og lader Forkulningen ske ved lav Varmegrad. Jo højere Varmegrad Trækul er fremstillet ved, desto højere ligger deres Antændelses- temperatur, og denne skal helst være lav for de Trækul, der skal anvendes til Krudt. Ved Fremstilling af Kullene bortgaar en Mængde forskellige Dampe (S. 125), og Kullene vejer alt- saa betydelig mindre end Træet. Man har nu gjort den Erfaring, at naar man af Tørstetræ faar 29 Dele Kul af 100 Dele Træ, faar man netop Trækul, der indeholder 80 pCt. Kulstof, alt- saa Trækul, der egner sig til Fabrikation af almindelig Krudt. Driver man Forkulningen vi- dere, faar man forholdsvis min- dre Kul, som er af en anden Beskaffenhed, og derfor maa be- nyttes til en anden Slags Krudt. Da Forkulningen har saa stor Betydning, kan man hver- ken foretage den i Miler eller Ovne, naar man vil skaffe sig en virkelig god Kvalitet af Fig. 173. (Efter Bersch.)