Kemien I Menneskets Tjeneste

230 MÆLK til smaa Børn, kan man fortynde den med Vand og tilsætte noget Mælke- sukker og Fløde. Paa Skibe, der sejler i længere Tid uden at komme i Havn, er det vanskeligt at faa brugbar Mælk. Enten benytter man kondenseret Mælk eller Mælk, der i nogen Tid har været opvarmet i lukkede Flasker til 100°; opnaar herved at faa de fleste Bakterier dræbt, Fig. 185. Ismejeri. (Opfindelsernes Bog.) man og da der ingen ny Bakte- rier kan komme til, saa- længe Flasken ikke aabnes, kan Mælken holde sig i lang Tid. Kondenseret Mælk har man gjort mange For- søg paa at fremstille, uden at Resultaterne kan siges at være helt tilfredsstillen- de. Naar Mælken inddam- pes til Tørhed, forandres Ostestoffet saaledes, at det ikke igen kan røres ud i Vand til en mælkelignende Vædske; tilsætter man lidt Alkali, kan det røres ud, men saa gaar det ud over Velsmagen. Bedre gaar det, naar man ikke inddamper helt til Tørhed, men tilsætter noget Sukker og indkoger Mælken til en Trediedel af det oprindelige Rumfang. Vil man have Mælken udnyttet, gælder det i Reglen om at faa Fløden skilt fra. Paa dette Omraade er der foregaaet en meget stor Forandring i det forløbne Aarhundrede; det er blevet en Udvikling fra den enkeltes For- søg paa at opnaa det bedst mulige Resultat til den sidste Menneskealders storslaaede Sammenslutninger, som har gjort Mælkens Behandling til en be- tydelig Industri. Oprindelig henstillede man Mælken i flade Lerfade eller Trækar paa et køligt Sted; i Løbet af ca. I1/« Døgn udskiltes Fløden, som man skummede af med en flad Ske. De største Ulæmper ved dette System var, at der ved den lange Henstand kunde foregaa Bakterievirkning i Mælken, hvorved baade Mælk og Fløde fik Afsmag. Det første Fremskridt blev Vandmejeriet; Mælken blev anbragt i høje Blikspande, der stilledes i en Beholder, som gennemstrømmedes af køligt Vand. Herved opnaaede man ikke at faa Fløden