ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
234 MÆLK den vedhængende Kærnemælk, hvilket sker ved Vadskning og Æltning. Den simpleste Maade at Fig. 190. Kærne og Æltemaskine. lave Smør paa er at piske den tykke, lidt syrlige Fløde med en Ske eller et Ris; denne primitive Maade an- vendes endnu nogle Steder i Rusland. Som Regel har man dog anvendt en rigtig Kærne; den almindeligste Form for en Kærne var Stampekærnen (Fig. 189), som lignede Kærnen Fig. 183, men Beholderen var natur- ligvis meget større og lavet af Træ. Fra det 19de Aarh. af blev „den holstenske Kærne" almindelig an- vendt; denne Kærne ses paa Fig. 188 (i Baggrunden til højre). Den holstenske Kærne er en Beholder af Fig. 189. En Kvinde kærner. Træ, som indvendig er forsynet med fremspringende (Troels Lund.) , Kanter; i Kærnen er der anbragt en lodret Akse, der bærer et Par Vinger; naar Aksen drejes rundt, slaar Vingerne Fløden mod Kærnens fremspringende Kanter. Naar man anvender den holstenske Kærne, maa man bagefter ælte Smørret enten ved Haandkraft eller ved Hjælp af en Æltemaskine. I de senere Aar anvender man derfor i Mejerierne en „rote- rende Kærne", der tillige er Æltemaskine. Den roterende Kærne (Fig. 190) er en stor liggende Træcylinder, der kan dreje sig omkring en vandret Akse; gennem Aabningen O fyldes Kærnen halvt med Fløde, hvorefter O lukkes tæt, og Kærnen sættes i omdrejende Bevægelse i Retning af den store Pil; ved Bevægelsen slaar Fløden mod de to Brædder Bi og B> samt de fire Valser Vi, 14, Vs og Vi. Saa snart man har Smør, standses Kærnen, Kærne- mælken tages ud, og der hældes Vand i; derefter sættes Kærnen atter i Gang, og Smørret vadskes; naar de fire Valser og- saa sættes i Bevægelse, besørger Kærnen selv Æltningen, og gennem O udtager man det færdig æltede Smør, som nedpakkes i Træfustager, der indvendig er beklædte med Pergamentpapir. Fustagerne anbringes i Kølehuset, indtil Smørret skal transpor- teres videre til Forhandling eller til Ud- førsel. Smør er ikke et rent Fedtstof, men indeholder stadig noget Kærnemælk, oftest 15—18 pCt., der ikke kan æltes Det er Kærnemælken, der gør Smørret det som fra. blødt, saa at det let kan smøres paa Brø- det, og det er ogsaa Kærnemælken, der er Skyld i, at Smørret er et letfor- døjeligt Fedtstof. Godt Smør bestaar af 82—85 pCt. Fedtstof, Va—1 pCt.