Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
MÆLK
den vedhængende Kærnemælk, hvilket sker ved Vadskning og Æltning. Den
simpleste Maade at
Fig. 190. Kærne og Æltemaskine.
lave Smør paa er at piske den tykke, lidt syrlige Fløde
med en Ske eller et Ris; denne primitive Maade an-
vendes endnu nogle Steder i Rusland. Som Regel har
man dog anvendt en rigtig Kærne; den almindeligste
Form for en Kærne var Stampekærnen (Fig. 189), som
lignede Kærnen Fig. 183, men Beholderen var natur-
ligvis meget større og lavet af Træ. Fra det 19de
Aarh. af blev „den holstenske Kærne" almindelig an-
vendt; denne Kærne ses paa Fig. 188 (i Baggrunden
til højre). Den holstenske Kærne er en Beholder af
Fig. 189. En Kvinde kærner. Træ, som indvendig er forsynet med fremspringende
(Troels Lund.) ,
Kanter; i Kærnen er der anbragt en lodret Akse, der
bærer et Par Vinger; naar Aksen drejes rundt, slaar Vingerne Fløden mod
Kærnens fremspringende Kanter. Naar man anvender den holstenske Kærne,
maa man bagefter ælte Smørret enten ved Haandkraft eller ved Hjælp af en
Æltemaskine. I de senere Aar anvender man derfor i Mejerierne en „rote-
rende Kærne", der tillige er Æltemaskine. Den roterende Kærne (Fig. 190)
er en stor liggende Træcylinder, der kan dreje sig omkring en vandret Akse;
gennem Aabningen O fyldes Kærnen halvt med Fløde, hvorefter O lukkes
tæt, og Kærnen sættes i omdrejende Bevægelse i Retning af den store Pil;
ved Bevægelsen slaar Fløden mod de to Brædder Bi og B> samt de fire
Valser Vi, 14, Vs og Vi. Saa snart man har Smør, standses Kærnen, Kærne-
mælken tages ud, og der hældes Vand i;
derefter sættes Kærnen atter i Gang, og
Smørret vadskes; naar de fire Valser og-
saa sættes i Bevægelse, besørger Kærnen
selv Æltningen, og gennem O udtager man
det færdig æltede Smør, som nedpakkes i
Træfustager, der indvendig er beklædte
med Pergamentpapir. Fustagerne anbringes
i Kølehuset, indtil Smørret skal transpor-
teres videre til Forhandling eller til Ud-
førsel.
Smør er ikke et rent Fedtstof, men
indeholder stadig noget Kærnemælk,
oftest 15—18 pCt., der ikke kan æltes
Det er Kærnemælken, der gør Smørret
det
som
fra.
blødt, saa at det let kan smøres paa Brø-
det, og det er ogsaa Kærnemælken, der er Skyld i, at Smørret er et letfor-
døjeligt Fedtstof. Godt Smør bestaar af 82—85 pCt. Fedtstof, Va—1 pCt.