Kemien I Menneskets Tjeneste

SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER Fedtstof fra 3—35 pCt., Salte fra 3—6 pCt.; Mælkesukker findes ikke altid, og Mængden af den naar sjælden 10 pCt., naar vi undtager Myseost, der indeholder ca. 40 pCt. Mælkesukker. Danmark er ikke et osteproducerende Land; vi indfører og udfører om- trent lige megen Ost, men den indførte Ost koster langt mere end den ud- førte. Af Lande, der udfører megen Ost, kan nævnes Svejts, Holland, de for- enede Stater og Frankrig; navnlig Frankrig frembringer en Mængde fine Ostesorter. Sukkerstoffer, Fedtstoffer og Æggehvidestoffer. Sukkerstoffer. S. 218 omtalte vi Sukkerstoffer; vi fandt, at det var kemiske Forbindelser af Kulstof, Brint og Ilt, og at de i vandig Opløsning ved Tilsætning af Kobbersulfat frembragte en mørkeblaa Vædske, som ved Opvarmning udskilte et rødt Bundfald. I Naturen findes mange forskellige Sukkerstoffer; vi træffer dem navnlig i Planteriget, sjældnere i Dyreriget. Vi kender alle den søde Smag hos forskellige Frugter, f. Eks. Æbler, Pærer, Kirsebær, Blommer, Hindbær o. s. v. Disse Frugter smager sødt, fordi de indeholder et Sukkerstof, som kaldes Glykose eller Druesukker. I de al- mindelige Frugter findes som oftest kun nogle ganske faa Procent Drue- sukker; i meget søde Kirsebær kan der dog være indtil 10 pCt. og i søde Vindruer ca. 15 pCt. Da Druer indeholder saa meget Sukker, kan man frem- stille Sukkeret i større Mængde af dem, og dette er rimeligvis Grunden til, at denne Sukkerart har faaet Navnet Druesukker. Foruden i søde Frugter findes Druesukker ogsaa i Honning, hvoraf det udgør en væsentlig Bestanddel. Ligesom Mælkesukker kunde omdannes til Mælkesyre, kan ogsaa Druesukker omdan- nes af smaa Organismer. Den vigtigste af disse Omdannelser skyldes Gærsvampen (Fig. 193), en lille Organisme, der regnes til Planteriget. Dersom vi opløser noget Druesukker i Vand, hælder Opløsningen i en Flaske og henstiller den paa et lunt Sted eller anbringer den i lunkent Vand, ser vi, at der kommer en svag Luftudvikling i Vædsken. Vi sætter nu en Prop i Flasken,- og i Proppen anbringer vi et Rør, der staar i Forbindelse med et andet Rør, som gaar ned i en Flaske med Kalkvand (Fig. 194). Naar der er gaaet nogle Minutter, kommer der hvidt Bundfald i Kalkvandet,