Kemien I Menneskets Tjeneste

SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER 239 hvoraf vi ser, at der ved Gæringen er dannet Kultveilte. Dersom man lader Gæringen vedvare nogen Tid, kan man vise, at der i Flasken findes Spiri- tus. En nærmere Undersøgelse har godtgjort, at der i Gærsvampen findes et Ferment, Zymase, som spalter Druesukker til Spiritus og Kultveilte. Vi kalder denne Gæring Spiritusgæring eller Alkoholgæring, og vi vil senere se, at en stor Industri er baseret paa denne. Baade i søde Frugter og Honning forekommer der foruden Druesukker en anden Sukkerart Frugtsukker. Begge disse to Stoffer smager sødt, op- løses let i Vand og giver den sædvanlige Sukkerprøve med Kobbersulfat og Natriumhydroxyd. Ogsaa Frugtsukker kan gaa i Spiritusgæring, om end vanskeligere end Druesukker. Frugtsukker og Druesukker hører til en Gruppe Sukkerstoffer, der har en forholds- vis simpel Sammensætning; det er derfor ogsaa lykkedes den tyske Kemiker Emil Fischer (f. 1852; Professor i Berlin 1892) at fremstille disse Sukkerstoffer ad kunstig Vej. Naar Planterne opbygger deres Sukkerstoffer af Vand, som de optager fra Jorden, og Kulstof, som de optager fra Luftens Kultveilte (S. 26), mener man, at der først dannes Formaldehyd, som derefter omdannes til de enkle Sukkerarter, og af disse dannes igen de mere sam- mensatte; noget fyldigt Bevis for denne Opfattelse er ene Af de mere sammensatte Sukkerstoffer skal vi foruden Mælkesukker omtale Maltsukker, Rørsukker, Dekstrin, Stivelse og Cellulose. Disse Sukkerstoffer er det endnu ikke lykkedes at fremstille kunstigt, idet man ikke har været i Stand til at opbygge dem af de enkle Sukkerarter. Derimod kan man let omdanne dem til de enkle Sukkerarter; Omdannelsen foregaar katalytisk enten ved Kogning med fortyndede Syrer eller ved Fer- mentvirkning*). Fig. 194. ikke ført. *) Naar vi vil have et Overblik over Sammensætningen af Sukkerstofferne, sker det i dette Tilfælde lettest, idet vi benytter det kemiske Tegnsprog. Vi har da følgende simple Formler: Formaldehyd CH'iO\ Druesukker og Frugtsukker C0EA2O«; Rørsukker, Mælkesukker og Maltsukker C12F/22O11; Dekstrin, Stivelse og Cellulose nfCeHioOa). 1 Virkeligheden er Sam- mensætningen langt mere indviklet, idet Grundstoffernes indbyrdes Stilling viser, at f. Eks. Rørsukker og Mælkesukker har forskellig Sammensætning; det vilde dog føre os altfor vidt at komme ind paa at fremstille dette. Vi kan nu tænke os Sukkerstoffernes Opbygning saaledes. Kulstof J- Vand — Formaldehyd [C + HiO — CH2O]; Formaldehyd omdannes til de enkle Sukkerarter [6 X CH2O — C0H120«]; de enkle Sukkerarter omdannes til de mere sammensatte [2 X C0H12O — H2O — C12H22O11 eller 4- H2O) — n(Ce//ioOs)]. Af de sidste to Ligninger ser vi, at de enkle Sukkerstoffer omdannes til de mere sam- mensatte, idet de afgiver Vand; naar vi kan omdanne de sammensatte Sukkerstoffer til de enkle, sker det netop ved, at vi faar dem til at optage Vand.