Kemien I Menneskets Tjeneste

SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER 241 Opdagelse; man førte Sukkerrøret med til den nye Verden; her trivedes Planten godt, og Udbyttet blev stort, især da man begyndte at benytte Ne- gerslaver som billig Arbejdskraft i Sukkerplantagerne. Det blev nu umuligt for de sydeuropæiske Sukkerdyrkere at udholde Konkurrencen med de ame- rikanske, og Sukkeravlen i Sydeuropa gik stærkt tilbage; i vore Dage dyrkes der endnu lidt Sukkerrør i Sydspanien. Indtil Midten af det 18de Aarh. var Sukkerrør den Plante, man fik Fig. 195. Sukkermølle i Brasilien i Begyndelsen af det 19de Aarh. (I. Dumont d’Urville.) Sukker af, og Sukker var et Stof, der kom fra de tropiske Kolonier. I de forskellige Lande oprettedes Raffinaderier, hvor det indførte Raasukker blev renset. Da var det, at Marggraf i Aaret 1747 paaviste, at der i den almin- delige Runkelroe fandtes Sukker af samme Beskaffenhed som det, man frem- stillede af Sukkerrør; Marggraf angav ogsaa en Metode til Fremstilling af Sukkeret, men Sagen vandt ingen Interesse. 52 Aar senere optog Marggrafs Elev Ac ha rd Tanken og indrettede den første Roesukkerfabrik. Heller ikke denne fik nogen nævneværdig Betydning; der var store tekniske Vanskelig- heder, som Achard ikke helt magtede, Udbyttet blev kun ringe, og Folk mødte det nye Produkt med Mistro og en passende Ringeagt; man fandt dog, at det var en for urimelig Tanke, at en almindelig Runkelroe skulde Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 16